Allerede samme dag jeg fik konstateret brystkræft, lå behandlingen og efterbehandlingen næsten klar til mig. Jeg har nu i løbet af den sidste måned fået lagt en lille smule til. Men kræften ude af min krop, og jeg skal nu bare gennem efterbehandlingen, ffor at sikre, at den ikke kommer igen.

IMG_5906.JPG

Behandlingen:

Den var egentlig “bare” operationen, som var en brystbevarende på højre bryst og mastektomi – altså en fjernelse af hele brystet på venstre side, og så var kræften væk. Efterbehandlingen bliver helt klart den lige så hård, hvis ikke noget hårdere.

Kræftform:

Prøven fra mine knuder viste, at de er østrogen-receptor-positive og HER2-negative: det betyder, at de er østrogenfølsomme – altså at de vokser og lever af østrogen. Det betyder også, at de ikke har det gen, som gør, at de spreder sig hurtigt – så det er rigtig godt! Østrogenfølsomme kræftceller er også kendt for, ikke at sprede sig specielt hurtigt (medmindre de er HER2-positiv.) Derudover er den østrogenfølsomme brystkræft, den hyppigeste brystkræftform – da ca. 70-80% af brystkræftramte har denne.

Jeg er i gruppe 2, som er en betegnelse for, hvilken efterbehandling man skal have, udregnet efter forskellige faktorer ved ens kræftknude(r). I mit tilfælde, havde jeg jo 2 knuder, en er hver bryst. Men efterbehandlingen tager udgangspunkt i den større knude, som sad i venstre bryst (den anden knude var helt magen til, bortset fra størrelsen).
Knuden i venstre bryst var 3,8cm stor, derfor er jeg i gruppe to, som betyder 6 gange kemo med 3 ugers mellemrum. Da jeg havde en spredning til nogle af mine lymfer i venstre armhule, skal jeg også have strålebehandling. Der var metastaser i 8/16 fjernede lymfer, derfor skal jeg have den længste strålebehandling på 25 dage. Og så skal jeg have antihormoner i 10 år efter, da knuderne er østrogen-receptor-positive, og fordi jeg er langt fra overgangsalderen (hvis man er i overgangsalderen får man kun 5 års antihormoner med et andet stof.)

Kemo:

Det skal jeg som sagt have af 6 gange med 3 ugers mellemrum, altså i 3,5 måned. Den kan give mig symptomer på overgangsalder, men jeg går tilbage til en normal mestruationscyklus efter behandlingen. Strålingen er lavet til at angribe hurtigtdelende celler; kræftceller, hårceller, negleceller og tarmceller. Det er derfor de fleste taber håret, får underlige negle og dårlig mave af kemoen. Men de gode celler; hårcellerne, neglecellerne og tarmcellerne genopbygger sig selv igen efter kemoen.

Strålebehandling:

Skal jeg have hver dag i 25 dage. Jeg starter strålebehandlingen lige efter kemobehandlingen. De stråler meget præcist ind, der hvor 0de har fjernet en fedtpude med lymfer og ind på de lymfer, som sidder en gang længere oppe i højre armhule – da det det er dem de plejer at sprede sig til først, hvis de har spredt sig.

Antihormonbehandling:

Det får jeg med et stof, som hedder Tamoxifen i 10 år (starter 3 uger efter sidste serie kemobehanadling) kan godt tagen overn i strålebehandlingen. Så vidt jeg kan læse mig til, så får jeg det som tabletter, jeg skal tage dagligt. Det er ikke muligt at blive gravid i mens, og det kan sætte mig i en midlertidig overgangsalder, men jeg vil med høj sandsynlighed gå tilbage til en normal mestruationscyklus, når behandlingen er slut. (Jo yngre man er, jo mindre risiko er der, for at man går i en rigtig overgangsalder.)
Jeg kan holde pause efter mm. 2 år, hvis jeg ønsker at få børn i mens – jeg skal dog genoptage behandlingen efter graviditeten.
Antihormonerne indeholder “falske” østrogener, som binder sig til kræftcellernes receptorer, men dem kan kræftcellerne ikke leve af, og deres udvikling vil derfor gå i stå.

Bivirkninger: Ud over at men kan få overgangsalder symptomer, sker det også, at 1-10% behandlede får blodpropper i lunger eller ben. Men de fleste behandlede , som indgår i den statistik, er med stor sandsynlighed langt ældre end mig – så jeg hverken frygter eller tror jeg får den bivirkning. Derudover er der en 0,5% risiko for at få æggestokkræft. Den risiko er lige så “høj”, som kvinder i overgangsalderen, der tager østrogen. Men igen, jeg er rigtig ung, så jeg tror ikke det er noget, jeg skal være bange for at få. Så længe jeg vare kan få børn efter er jeg glad! Med lægerne har lovet mig, at jeg godt kan, fordi jeg er så ung og derfor sikkert har et stort æglager.

 

Knuderne:

Kunderne vidste ingen tegn på, at de havde været i forbindelse til blodbanen, der er derfor minimal risiko for, at der er kommet kræftceller ud i blodbanen. De var også pænt kapslet ind, hvilket betyder, at de nok ikke har spredt sig.

Hvorfor mig?

Der er egentlig ikke noget svar på, hvorfor lige jeg har fået brystkræft. Men jeg skal ind og have lavet en gentest, men ingen af de familiemedlemmer jeg kender, eller mine nærmeste forfædre har haft brystkræft – ikke så vidt jeg eller mine forældre ved. Så jeg tror ikke, det er fordi, jeg er genetisk disponeret for det.
Der er kun i gennemsnit 2 kvinder under 25år som hvert år får konstateret brystkræft. Så sandsynligheden for at jeg kunne få det, var og er virkelig lille.
Jeg har også længe været bange for at få kræft, og specielt brystkræft, pga. min angstsygdom. Men de seneste par år, har jeg egentlig ikke frygtet det så meget. Men i de år, jeg var bange for at blive syg, læste jeg rigtig meget om, hvordan jeg kunne forebygge det. Jeg har derfor gjort de ting til en del af min hverdag. Så jeg har nok næsten gjort alt det rigtige for at forebygge kræften, men alligevel kom dem…

Efter kemoen:

Når jeg er færdig med kemoen, skal jeg på et tidspunkt have fjernet det højre bryst også. Der er nemlig 30% risiko (mener jeg det er) for at det kommer igen i det bryst. Præcist hvornår det skal fjernes ved jeg ikke helt endnu. Lægerne ser nok helst, at jeg får det fjernet hurtigst muligt efter kemoen. De snakker også allerede om, hvordan man kan bruge mit nuværende bryst, og så fylde det ud med noget andet end mit væv. Den ide tror jeg nu ikke jeg er med på…

Jeg vil undersøge om jeg måske kan få lov til at beholde mit højre bryst, indtil engang efter jeg har fået børn, eller i hvert fald til engang, når jeg er færdig med antihormonerne om 10 år. Men det er ikke sikkert lægerne synes om den ide. Og så får jeg det jo selvfølgelig bare fjernet.

Jeg kan i hvert fald få lavet nye bryster om et år. Resultetet bliver også flottere og mere ens, hvis jeg får lavet dem begge på engang og på samme måde. Men alt det vil jeg tage til den tid. Lige nu nyder jeg den måde jeg ser ud nu – og det er faktisk også rigtig flot at være flad på brystet ☺️

 

-Clara 💜

Reklamer