Efter undersøgelserne på Ringsted sygehus kom der lidt ro på igen – eller der var i hvert fald ro på de ting, jeg skulle til. Men oppe i mit hoved og i min familie var der ikke ro. Dagene efter var sumpede, fyldt med tanker, frygt og uvished. Selvom der “kun” gik 12 dage, fra de fortalte mig om det, til jeg skulle opereres, føltes dagene i mellem som evigheder…

I dagene op til operationen, havde jeg utroligt meget tid til at tænke over livet, og hvad jeg gerne vil – hvad jeg ikke følte, jeg havde nået endnu, og hvad jeg burde gøre noget ved. Jeg har altid holdt mig lidt tilbage, selvom der var mange ting, jeg gerne ville, har jeg ikke rigtig turde springe ud i nogle af dem. Jeg blev derfor så sur på mig selv og sagde, at fra nu af, handler det om mig, og jeg gør det jeg vil, når jeg vil det og intet skal stoppe mig! Der var så mange ting, jeg gik og bearbejdede mig selv for, og jeg fik skyldfølelse over så mange ting. Jeg følte ikke jeg kunne gøre nogle ting godt nok, og jeg synes ikke jeg var fair over for dem, jeg holder af – og specielt ikke over for mig selv! Jeg er en person, som altid vil folk det bedste, og det kommer ind i mellem til at gå ud over mig selv. Jeg kom frem til, at jeg måtte lære at tænke på mig selv, blive mere selvstændig og acceptere mig selv som jeg er. Det førte derfor til nogle enormt svære beslutninger, som gjorde mig så ked af det og bange, men jeg vidste, det var det, jeg blev nødt til at gøre. Jeg tog den sværeste beslutning i hele mit liv!

tankemylder-kvinde

Efter en masse dage med tænkning, blev jeg endelig kaldt ind til samtale på Rigshospitalet, hvor jeg fik svar på alle undersøgelser og blev indstillet på forundersøgelse kun 4 dage efter, så jeg kunne nå det dagen før operationen. Det hele var et tidspres og en masse kørsel frem og tilbage mellem Slagelse og Riget. Men det lykkedes! Tirsdag d. 16. maj fik de fjernet alt den kræft, de overhoved kunne finde. Personalet jeg mødte efter operationen var rigtig søde og flinke alle sammen. Operationen var hård og dagene efter var heller ikke meget lettere. Jeg måtte hjælpes med stort set ALT det første dage. Efter 2 dage turde jeg godt se mit ar, jeg var ellers utroligt bange for, hvordan jeg ville reagere, og specielt om jeg ville få det dårligt. Men lige fra det første syn, var jeg helt forelsket i mit ar. Det er så flot lavet, og det ar har været med til at redde mit liv! Efter 5-6 dage var jeg næsten på toppen igen. De første par dage efter operationen var jeg enormt trist. Jeg troede ellers at operationen ville gøre mig lettet, da de så havde fjernet kræften, men jeg følte mig meget i tvivl, og vidste ikke, hvad jeg skulle tro på. Men efter jeg så arret 2 dage efter, vendte det hele. Jeg blev så fuld af energi, tro og selvsikkerhed – selvfølgelig havde operationen gjort mig rask!

De næste uger brugte jeg på at genoptræne min arm og ventede på at høre fra en fysioterapeut. Efter de 2 ugers maksimale ventetid var gået, havde jeg stadig ikke hørt noget. Jeg ringede derfor ind til Rigshospitalet, og spurgte hvad der var galt… det viste sig så, at henvisningen slet ikke var kommet ud af deres system.. Jeg hørte heldigvis fra fysioterapeuten dagen efter og fik tid her på fredag d. 9. juni. Men lidt dårligt, at der går så lang tid, da det er virkelig vigtigt at min arm hurtigt kommer sig!

D. 1. juni fik jeg svar på operationen og her fortalte lægen, at det slet ikke er sikkert der er mere kræft tilbage i min krop. Alt de kunne finde, har de fjernet, og det ser ikke ud til, at knuderne havde haft kontakt med min blodbane. Jeg skal bare have den lange efterbehandling for at blive 100% rask igen.

Lige nu venter jeg på at høre fra Næstved sygehus, da jeg meget gerne skulle starte kemo dernede i næste uge. Jeg har dog ikke hørt noget fra dem endnu, så jeg ringede ind til Rigshospitalet tidligere i dag, de ville lige undersøge det, for der var muligvis sket en fejl… igen… Men krydser alt for, at jeg hører noget fra Næstved i morgen, så jeg kan komme i gang.

Godt jeg har lært at råbe højt i det her system, for der sker desværre fejl og forsinkelser, specielt når to regioner og to forskellige systemer skal samarbejde. Men personalet på Riget er helt fantastisk, og der er intet jeg kan brokke mig over – de er virkelig dygtige og professionelle. Det eneste der ikke er godt, er at regionerne bruger 2 forskellige systemer, så der ind i mellem sker de her fejl, når de skal samarbejde.

På lørdag bliver håret trimmet af min søde veninde Monica, som jeg har kendt hele mit liv, da vi har gået i børnehave og skole med hinanden i 17/18 år. Så selvfølgelig skal hun have æren af at trimme mig! Det er jeg lidt spændt på. Så nu må kemoen også gerne snart starte, så den også snart kan blive overstået.

 

-Clara 💜

Reklamer