I dag kom min gode veninde Monica forbi med en trimmer. Jeg har lige fra starten sagt, at jeg gerne selv ville have styringen over, hvornår jeg skal tabe håret. Jeg valgte derfor, at det skulle være i dag. Nu er jeg klar til at være skaldet og klar til at kemoen snart må starte.

Det er underligt at tænke på, at jeg skal være skaldet de næste ca. 3,5 måned + den tid det tager det at vokse ud igen. Men har det okay med det, for der findes så mange smukke tørklæder jeg så kan have på imens.

Her er resultatet så! Ikke helt dårligt faktisk! Havde forestillet mig, at jeg havde et hoved med en lidt mærkelig form, men jeg synes faktisk det er rigtig pænt og rundt. Jeg er super glad for, at jeg har fået drt gjort, og at jeg har taget styringen selv! Og rigtig dejligt jeg har Monica, som gerne vil trimme mig og som hjælper mig med virkelig mange ting! 😍

Har været til reunion med min gamle gymnasieklasse her til aften – der var virkelig rart at se dem igen! Og sikken smuk blomst de har givet mig! Dem holder jeg super meget af!

-Clara 💜

Reklamer