En af grundende til, at jeg lavede denne blog, var fordi, jeg stadig synes at kræft er et tabubelagt emne. Det er også svært at snakke om, men det bliver kun sværere jo mindre, vi snakker om det. Nu har jeg muligheden for at gøre en forskel – i hvert fald i forhold til brystkræft. Derfor har jeg valgt at lave et modigt indlæg, så jeg kan vise jer lidt af de kropslige forandringer, man ikke kan undgå ved brystkræft.

Lige da jeg fik diagnosen, tænkte jeg, at de måtte lyve. Jeg følte mig jo ikke syg? Så hvorfor skulle de tage mit bryst… Nu tager onkologerne mit hår, snart også mine østrogener og også mit andet bryst… Hvad er jeg så?? Kommer jeg så ikke til at ligne en kvinde mere? Tankerne kørte og kørte.

Indtil den dag, jeg tog mig mod til at møde min nye krop. Min raske krop; nu kun med et bryst, og jeg følte mig smuk igen. Jeg elsker mit ar, det er så smuk, og det har reddet mit liv! Derfor vil jeg gerne vise det til jer! For det gør mig til den kvinde, jeg er! Jeg ligner ikke alle andre, og det er jeg glad for! Jeg er smuk på min egen måde og ikke som nogen anden! Mit ar det er så fint og lige, huden omkring er smuk, og jeg føler mig mere feminin end nogen sinde før! 💪🏼

19046706_10213552750040125_739896105_n

I starten var jeg bange for hvad andre tænkte, om det kunne skræmme nogen væk, eller om nogen synes jeg var uattraktiv. Den følelse går nu heller ikke sådan lige væk, men jeg har lært at acceptere den tanke. Jeg kan ikke gøre noget ved, hvad andre synes om mit udseende. Men jeg kan vise jer det, så i kan se, at det ikke er så farligt, som man måske går og tror.

Jeg har mødt mange som ikke kunne forestille sig, hvordan det mon så ud nu. Har jeg et rundt ar, som om man ‘bare’ have skåret brystet af, som en cirkel? – eller er det bullent, er der flere ar eller er det helt skævt? Der er mange spørgsmål, når man aldrig har set noget lignende før. Men det er ingen af delene, det er fint, fladt og lige – næsten lige som et mandebryst, og så alligevel langt mere feminint. Jeg har næsten fået mere selvtillid nu, jeg elsker min krop, som den er – også selvom den er anderledes.

Jeg savner selvfølgelig mit gamle bryst, men jeg savner ikke sygdommen. Heldigvis har jeg valgt at donere mit bryst til forskning – så jeg har nydt den tid, jeg har haft med det, og nu er det et sted der ude og gør noget godt for bekæmpelsen af brystkræft!

Jeg er stadig feminin! 💁

 

-Clara💜

Reklamer