Sygeplejersken har fortalt, at de første 2-3 dage er værst, derefter skulle det gå bedre og bedre. Den første uge er værst, anden uge er okay, og tredje uge er næsten normal. Den første kemo behandling skulle ikke ramme så hårdt, men de næste kan godt blive lidt værre.

Ind til videre har jeg vist taget ret så godt i mod det. I går havde jeg det dårligt om aftenen, der tog jeg lidt kvalmestillende og faldt i søvn. Jeg sov næsten hele natten igennem og havde det godt her til morgen. Her tog jeg en kvalme forebyggende pille, spiste morgenmad og så fik jeg det lidt skidt igen. Så tog jeg noget kvalmestillende, lagde mig ned, sov en halv time og havde det virkelig godt igen. I løbet af dagen har jeg mærket meget lidt til bivirkningerne. Jeg kan selvfølgelig ikke cykle en lang tur endnu og alle ting skal gå stille og roligt, da maven og hoved lige skal følge med.

Gløden i mit ansigt har også været noget nær normal i dag. I hvert fald ikke lige så blå/grøn som i går 😅

IMG_6116

Det mad jeg har mest lyst til i dag er osteboller, frugter og kirsebær – dem kører jeg bare ind. Jeg har også været ude at gå en tur. Og her til aften snuppede jeg da lige en Yoga time med min veninde Monica. Det gik helt fint, jeg måtte holde en lille puste pause, og jeg tog mine forbehold. Jeg fik pulsen op, sved på panden, søde kinder, rystende ben, og fik strukket godt ud i kroppen. (Vævet omkring mine ar, har jeg ikke fået lavet øvelser med, hverken i går eller i dag, og det kunne jeg tydeligt mærke.) 💪🏼

Her til aften har jeg det fint indtil videre, mit hoved trykker en smule, men jeg har det egentlig godt. Er spændt på natten, men tænker det nok skal gå fint. Jeg tror, jeg har mærket det værste af den første behandling.

Så jeg er nok – i hvert fald denne gang – en af dem, som tager pænt imod kemoen. Jeg krydser alt for, at jeg slipper mere eller mindre lige så let i løbet af de næste behandlinger.

-Clara 💜

Reklamer