I morgen drager jeg til Zanzibar…eller det skulle jeg… nu drømmer jeg bare om de hvide baunty strande, det klare vand og alle de babyer, jeg skulle have hjulpet til verden. Men sådan skulle det ikke være…

Men det er nu også helt iorden. For nu har jeg bare en ny drøm. Sygdommen lukkede døren for denne drøm, men nu har jeg fået en ny, som egentlig altid har været min største drøm!

IMG_6167

Jeg skulle rigtig have været med Trymedics til Zanzibar i morgen. Jeg skulle rejse derned med en flok andre unge piger, som drømmer om at blive enten tandlæge, sygeplejerske, jordemoder eller læge. Jeg skulle have fulgt en jordemoder på et hospital og være med til at tage imod små nuttede babyer. Jeg skulle nyde den bagende sol, svømme med delfiner, rundt og opleve øen og lære en masse søde piger at kende.

Kræftdiagnosen satte en stopper for den tur… øv… men den fik mig også til at indse, at jordemoderuddannelsen slet ikke er den vej, jeg skal gå alligevel. Jeg har ellers altid drømt om at være jordemoder og tage imod små bebs. Men efter en hel del overvejelser omkring, hvad jeg vil bruge mit liv på – så er en stressende arbejdsdag og skæve arbejdstider ikke det hele værd! Jeg vil ikke bruge mit liv på at stresse rundt. Jeg vil have et liv, hvor jeg kan arbejde i mit eget tempo, hvor jeg kan præstere, som jeg selv vil, og hvor jeg selv styrer min arbejdstid. Der skal nemlig være god tid til at komme ud i verden sammen med min kommende familie. Der skal være tid til at komme ud og nyde livet, og lave præcist det jeg vil! Jeg vil leve mit liv NU!

Så nu ved jeg ikke præcist, hvad jeg vil være, det er lidt frustrerende, men på samme tid rigtig rart, for det er ikke noget jeg skal stresse over – jeg bliver det jeg bliver, så længe det er lige det, jeg er glad for! Jeg tænker noget i stil med afspændingspædagog, kropsterapeut, yogainstruktør, massør og/eller fysioterapeut. Jeg vil også gerne have mit eget sted, hvor jeg bestemmer over mig selv og min egen tid. Det er tildels afstressende jobs, den eneste ulempe er, at der er egenbetaling på de fleste af uddannelserne.

IMG_6168.JPG

Men inden da skal jeg lige nå at rejse Australien rundt – eller i hvert fald en del af det. Næste år vil jeg gerne ned og rejse rundt i et rugbrødsfolkevogn – jeg mangler bare den helt rigtige at rejse med! Jeg vil ned og spille musik, synge om bålet og sprede glæde hvor end jeg kommer hen! DET er min aller største drøm! Jeg har altid drømt om det, og det er ikke noget jeg bare vil gøre én gang i mit liv – det er noget jeg vil så ofte det overhoved bliver muligt! 🚌💨

Så jeg er ikke ked af, at jeg ikke skal til Zanzibar i morgen – det kunne være dejligt, hvis jeg skulle – men det gør jeg bare en anden gang. Nu er det vw bus og happyfreeliving der gælder! 🎉🎉

 

-Clara 💜

 

Reklamer