Jeg har længe holdt skjult for andre, at jeg har angst. Jeg har kun fortalt de til folk, jeg virkelig stoler på. Jeg tror, det er fordi, jeg er bange for, hvad folk tænker, fordi det ikke er så mange der ved, hvad det vil sige at være angst. Der er også nogle som kender lidt til angst fra andre, men man kan bare ikke altid sammenligne nogle, for ingens angst er 100% ens. Min er meget rolig, man kan sjældent mærke den på mig – i hvert fald ikke i voldsomme udbrud. Den gør heller ikke, at jeg ikke er i stand til at arbejde eller studere. Den kommer bare ind i mellem, når jeg er alene, og så overfalder den mig med tristhed. Og så kommer den ind i mellem ude blandt andre, men det er sjældent den overvælder mig der – for her formår jeg at holde den nede.

Jeg har angst for at miste, lidt angst for mange mennesker og adskillelsesangst – en ‘klog’ psykiatriker kalder det genereliseret angst, måske han har ret, men han har kun snakket med mig én gang. Det der stimulerer min angst er sygdom, risiko for sygdom, ingen svar (uvished), egen sygdom og rejser.

Hvornår er den værst for tiden?:
Min angst tager ind i mellem styringen over mig i forbindelse med min sygdom. Jeg er bange for, at lægerne har overset noget, at jeg bliver syg igen, eller at en omkring mig bliver syg. Men faktisk er min angst ikke så slem lige nu, men det er fordi, jeg har for mange andre ting og tænke på i forbindelsen med min efterbehandling. Jeg har oplevet en ny slags angst, som jeg mærker ind i mellem; dødsangsten.

IMG_6163
Angst – af Clara Tams

Det er vigtigt for mig, at andre forstår min angst. For jeg kan godt hjælpe mig selv, men jeg kan ikke gøre det uden andres hjælp. Og der skal egentlig ikke så meget til. Min angst har altid forhindret mig i, at fortælle hvordan jeg har det, og det gør mig ofte trist, for så har folk ikke en chance for at forstå mig.

Så jeg vil gerne fortælle jer, hvad I kan gøre for at hjælpe mig og andre med en lignende angst. På den måde kan jeg måske også være med til at bryde tabuer om angst. Jeg har lavet en liste over nogle af de ting, jeg har svært ved at få sagt højt.

Hvad kan andre gøre:
1. Spørge ind til mig – på en ikke-anklagende, men forstående måde – også selvom det er svært. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg har det, men jeg tør ikke fortælle det, hvis du ikke spørger.

2. Man skal ALDRIG bede mig lade være med at tænke på det der bekymrer mig eller undervurdere min angst – Heller ikke selvom den er svært at forstå.

3. Skriv hvor du er – ikke fordi jeg vil overvåge dig, men fordi jeg har brug for at vide, du er okay.

4. Bed mig ALDRIG om at stoppe med at græde, når jeg er angst – det gør det kun værre. Berolig mig i stedet, uden at undervurdere min bekymring.

5. Hvis jeg bliver irriteret over noget, du gør, er det fordi det overskrider min grænse. Jeg er ikke en person, der bliver hurtig sur, men hvis du overskrider min grænse, bliver jeg enten sur eller ked af det. Jeg bliver irriteret, fordi du har glemt, at jeg tidligere har forklaret dig, hvordan du bedst undgår at overskride mig grænse. Din reaktion på min irritation er virkelig vigtig. Hvis du selv bliver sur, bliver jeg sur, for så ser jeg det, som at du endnu engang har svigtet mig og ikke engang forsøgte at forstå mig første gang. Hvis du bliver trist, får jeg enormt dårlig samvittighed, fordi jeg føler, jeg gjorde dig trist, for det ønsker jeg, ikke jeg gør, for så føler jeg, at jeg gør det samme, du lige har gjort mod mig. Selvom det ingen sted har hjemme. Jeg bør ikke få dårlig samvittighed, for det er dig der overskrider min grænse, og det er egentlig ikke mit ansvar, at du bliver ked af det, fordi du overskred min grænse. Men det gør jeg, fordi mit menneskelige empati går over mine egne behov – og det har jeg rigtig svært ved at lave om på, da jeg så vil føle mig som et dårligere menneske overfor andre – så er det lettere at være et dårligere menneske overfor mig selv… Så please, bare sig undskyld eller lad mig være.

6. Hvis vi er ude et sted med mange mennesker, kan det godt være, jeg ignorere dig eller bliver irriteret. Det er egentlig ikke fordi, jeg vil være sur på dig eller ikke vil snakke. Men det er fordi, jeg har travlt med at se på alle mennesker, og jeg skal vide præcis, hvor jeg har dem, før jeg føler mig rigtig tryg. Og det optager ALT min fokus. Så det har ikke noget med dig at gøre.

7. Jeg har også brug for tid for mig selv – måske mere end alle andre, fordi jeg suger ALT til mig, og jeg bemærket ALT! Så hvis jeg sidder for mig selv i mine egne tanker, skal du ikke forstyrre mig – der forgår allerede rigeligt på øverste etage. Og du skal slet ikke komme med brok, det har jeg overhoved ikke overskud til at høre på. Jeg vil prøve at lytte til det, fordi jeg gerne vil hjælpe dig, med dit problem, fordi jeg så inderligt ønsker, du vil gøre det samme for mig. Men mit overskud er der ikke, så enten kan jeg ikke lytte ordentligt, eller også sætter du mig på overarbejde, og så bliver jeg stresset.

8. Jeg tør heller ikke tage ud at rejse i længere tid, for jeg bliver bekymret, hvis jeg skal være adskilt og langt væk fra mine nærmeste venner og familie i længere tid. For jeg er bange for, at der sker jer noget, som jeg ikke kan gøre noget ved, hvis jeg er langt læk. Jeg kan også blive bekymret, hvis nogle tæt på mig skal ud at rejse i længere tid. Af samme årsager. Men jeg ønsker stadig, du skal tage afsted. For jeg vil ikke være den, der står i vejen for, at du skal leve dit liv. Den eneste jeg må stå i vejen for er mig selv – selvom jeg også hader mig selv for det…

9. Gå til lægen hvis der er noget galt. Ellers bliver jeg bare bekymret, hvis du trækker tiden ud. Og skjul det ALDRIG for mig, for jeg vil opdage det, hvis der er noget galt, for jeg bemærker og hører ALT – så hvis du ikke siger det, bliver jeg bare endnu mere bekymret.

10. Hvis vi er i et forhold eller er venner, så mind mig om, at du ikke går nogen steder. Du behøver ikke at sige det med ord hver gang, men sørg for at vise det – måske også lidt oftere end du tror er nødvendigt. For jeg har brug for at vide, at du ikke går fra mig – for det er jeg frygter mest, er at miste dig! Så vigtigst af alt: sørg for at vise interesse for mig. Hvis du ind i mellem glemmer det, går mit hoved på overarbejde, og så tænker jeg på over 1000 måske ligegyldige ting. Og så bliver jeg angst. Enten prøver jeg at søge din bekræftigelse, eller også stopper jeg helt med at prøve. Det værste du kan gøre, er at ignorere min angst. Det lyder måske som lidt af en udfordring og lidt krævende, men det er egentlig ikke så svært – en simpel SMS i ny og næ, find tid og tag mig med ud og opleve ting. Angst er ikke raketvidenskab 😂 Hvis du mestrer de ting, vil jeg være en hel fantastisk kæreste og din bedste ven!

11. Husk på: jeg er ikke skør eller mærkelig (eller måske lidt, men ikke mere end så mange andre 😂) Angst er ikke farlig eller svær at forstå, hvis man kender den. Og hvis du er i tvivl om, hvordan jeg har det med noget så spørg hellere en gerne en ekstra gang – det er noget jeg gerne vil snakke og fortælle om.

Hvad gør jeg selv?
1. Får professionelt hjælp.
2. Fortæller folk om angst, så den er til at forstå. For jeg ved godt, den kan være svær at forstå, specielt hvis Ingen fortæller om den.
3. Accepterer mig selv og min angst så godt, jeg kan.
4. Gør noget ved den, så den ikke styrer mig mere. Men hvis jeg ikke kan, så tæller jeg ting og undgår bestemte tal, for at have en eller anden form for kontrol over noget. (Så hvis jeg laver noget underligt, er det måske derfor)
5. Kæmper for at andre accepterer mig, for den jeg er, og ikke længere for den nogle tror, jeg er.
6. Gør jer opmærksom på angsten, så I ikke er bange for den, for den er faktisk meget simpel og helt okay.

IMG_6162

Jeg kan ikke slippe 100% af med min angst, men jeg kan undgå, at den bliver stimuleret for meget, og du kan også støtte mig med helt simple små ting. Men jeg er blevet rigtig god til at vende min angst til noget godt. For den gør mig rigtig god til at bemærke alle ting, specielt andre folks følelser og kropssprog. Den gør mig også til en rolig person – for når jeg selv er rolig er min angst det også.

Jeg tror også den har betydning for, at jeg er god til mennesker. Jeg bemærker dem, jeg kan sætte mig i deres sted, jeg spreder rolig energi, og jeg ved hvordan man skal være omkring bestemte typer mennesker – fordi jeg mærker signaler fra dem, som jeg genkender fra mig selv. Det gør jeg har en rigtig stor passion for at arbejde med mennesker, fordi de interesserer mig, og jeg kan bruge de evner angsten har lært mig på en god måde.

 

Jeg er rigtig glad for tiden; jeg nyder, at jeg har det godt, jeg har noget at tage mig til, og jeg møder en masse søde mennesker!

-Clara💜

 

 

 

Reklamer