Så blev håret lige klippet en sidste gang, inden det nok snart falder helt af! Monica trimmede mig for kun 2 uger siden og mit hår har allerede vokset vildt meget, indtil i dag, hvor hun har klippet mig igen. Der røg noget nær en cm, og det var tykt på en eller anden underlig måde. Men det føles også mere plastik agtigt, efter jeg har fået kemo.

E0BAABC6-9F2C-4D4F-87AD-BEDC782F5BAF
For 2 uger siden og nu

Sammenlignet med første gang jeg blev klippet og nu, så kan man se, jeg allerede har tabt lidt hår – det er tyndet lidt ud i det, og man kan se hovedbunden meget tydligere. “Pletterne” er heldigvist jævnt fordelt, så det er ikke så tydeligt endnu. Men der sker nok meget snart! Jeg er vist også blevet lidt kemo-bleg siden da.😅

Jeg begynder at mærke spændingen rigtigt, for hvornår det sker. Jeg er ret spændt på, hvordan jeg ser ud, når jeg er skaldet – selvom det er meget kort nu, tror jeg stadig det vil se helt anderledes ud, når det først er helt faldet af.

-Clara 💜

Reklamer