Et emne, der har optaget mig meget de sidste dage, er børn. Om jeg kan få børn, om jeg kan give brystkræften videre, og om jeg burde få frosset æg ned. Der er ingen, der kan sige med sikkerhed, at jeg kan børn, når jeg engang er færdig med efterbehandlingen – der er jo ingen der kender senfølgerne.

Hver gang jeg ser en baby, får jeg et sug i maven. Det er en blanding frygt, glæde og håb, der går gennem mig ved synet af et lille menneske. Jeg føler ikke mit liv, vil give 100% mening uden børn.

IMG_6204

Jeg får alt muligt forskelligt behandling – både noget som ødelægger mine æg; altså kemo og evt. de antihormoner, jeg skal have de næste 10 år. Men jeg får samtidig også noget, der gerne skulle beskytte mine æg; Zoladex indsprøjtning – som sættet aktiviteten i underlivet på pause, så kemoen ikke tager æggene.

Men hvornår må jeg så få børn? Det må jeg først efter mm. 2 år på antihormoner – og hvor sikkert er det så? For jeg skal holde pause med antihormonerne i perioden, hvor jeg er gravid. Her har østrogener mulighed for at fodre eventuelle overlevende kræftceller (heldigvis er østrogenproduktionen lav under graviditet). Samtidig kan man sige, risikoen for, at der er en kræftcelle tilbage på dette tidspunlt, er ekstrem lille. Så det er nok sikkert nok, at få børn der.

-Og måske jeg forresten også venter lidt mere end to år med at få børn – for der er jeg alligevel kun 23-24 år 😅 Og det er nok stadig lige tidligt nok for mig!

Lægen har fortalt mig, jeg muligvis gener for brystkræft, men jeg er ikke gentestet endnu. Der er en lille risiko for, at jeg måske også gener for æggestokkræft (der er i hvert fald risiko for, at man også gener for det, hvis man har brystkræft – men risikoen er vist ret lille). Men hvis det er tilfældet, hvad har jeg så af muligheder?

Der er mulighed for at få frosset æg ned, og så har jeg hørt, at nogle får frosset hele sine æggestokke ned. Det betyder så, at jeg vil gå i overgangsalderen (hvis det med æggestokkene bliver nødvendigt). Men jeg vil stadig kunne blive kunstigt befrugtet og blive gravid af mine egne æg, selvom jeg er i overgangsalderen.
Hvis jeg gener for brystkræft, vil jeg nok overveje lidt mere, om jeg vil have børn med mine egne gener. Jeg har dog hørt, at risikoen for man giver noget videre, heldigvis er ret lille. Så det er slet ikke sikkert, jeg behøver bekymre mig om det.

Hvad taler imod, at jeg ikke skulle være i stand til at få børn efter efterbehandlingen?

Jeg har:
4 mostre, 3 farbrødre
1 faster, 3 søskende og hele
24 fætre og kusiner

…så umiddelbart er der ikke de helt store problemer med at lave børn i min familie – her er massere, så det bliver nok heller ikke det store problem for mig😂👍🏼

IMG_6205

Det positive er at intet indikere, at jeg ikke kan blive gravid på den ene eller anden måde – om det så er med donoræg, kunstig befrugtning eller på naturlig vis.

Jeg drømmer om at få 3 søde børn – om det er med mine egne gener eller ej, vil det stadig være mine børn, og jeg kan næsten ikke vente til den dag, jeg venter mit første barn!👶🏼

-Clara💜

Reklamer