Både min krop, min psyke og alt praktisk omkring mig har tvunget mig til at blive voksen. Det er alt sammen noget, der kun er sket på ca. 2 måneder…

For det første, er jeg har meldt mig ind i en fagforening, så jeg kan spare timer op til en pensionsordning. Det er ikke fordi jeg har planer om at gå på pension. 😅 Men jeg kan få hjælp af den, hvis der sker mig noget en anden gang. Derudover hjælper fagforeningen mig i forhold til mit arbejde, og det er jo altid rart.

IMG_6408
Jaa..se hvor heldig jeg er! En FOA årskalender!…

Derudover har jeg ændret i min forsikring, da jeg fandt ud af, at den slet ikke dækkede mig, da jeg blev syg. Det skulle den meget gerne gøre nu. Jeg tror også, jeg ved langt mere om forsikringer nu, end de fleste andre på min alder!😅 Jeg har godt nok snakket med mit forsikringsselskab mange gange, og jeg kan nu deres ventemelodi udenad – både forfra og bagfra…

IMG_6407
Hvis du beder om rudekuverter – skal du få rudekuverter…

Kommunen har jeg også snakket med samtlige gange. Og umiddelbart har jeg erfaret, at der ikke er meget hjælp at hente der. Men måske jeg har fundet noget nu, som kan hjælpe. Min søde social- og omsorgskoordinator har i hvert fald knoklet for at hjælpe mig, og vi har måske fundet frem til noget. Jeg skal i hvert fald op og snakke med en på jobcenteret i næste uge, så det er spændende. Men det er så også den sidste mulighed, jeg nok har, for at få noget økonomisk hjælp. Nu kender jeg i hver fald samtlige regler og krav i forhold til økonomisk støtte og andet hjælp fra kommunen… Men hvis man ikke engang kan få økonomisk hjælp, når man er i kræftbehandling, så ved jeg sku snart ikke hvor dårlig, man skal være for at være berettiget til hjælp… Heldigvis har jeg ret til støtte fra min social og omsorgskoordinator, og hende er jeg virkelig glad for at have!

Deroudover føltes min krop pludselig også noget ældre. Både fordi jeg rigtig hurtigt bliver træt, men også fordi de har sat den i en kunstig overgangsalder. Heldigvis ligner jeg stadig udseendesmæssigt en ung, på nær den skaldede isse, og det manglende bryst, selvfølgelig. Men det er længe siden jeg har været så glad for mit udseende. Jeg har fået den sommermave, jeg længe har ønsket mig, og jeg har snart perfekte sommerben. (Hvis hårene altså snart gider falde af!)

Psykisk er jeg også tvunget til at blive voksen, forstået på den måde, at der ikke er så meget plads til mit unge sind mere. Jeg har heller ikke plads til min angst, og jeg skal tage stilling til en masse mærkelige ting. Jeg er egentlig bare tvunget til at tænke på en masse, en på min alder ikke burde tænke på… Heldigvis har jeg mine venner, de kan holde mig lidt ung. Så når jeg er sammen med dem, kan der godt være plads til den unge Clara, som jeg var før alt det her. Jeg prøver i hvert fald med negle og klør at holde fast i bare noget, der ligner ungdom.

Der sker heldigvis så mange nye ting i mit liv nu, som ikke kun handler om sygdom, men om så meget andet rart og “normalt”!

-Clara💜

Reklamer