Jeg er så rasende lige nu! Jeg kan ikke engang få den hjælp, jeg behøver! Og så bliver jeg endda mødt af en sur læge!

Okay, så det der skete var, at jeg har været i bad i dag – ja okay det er ikke så unormalt… Men efter badet opdager jeg, at plasteret ind til min picc-line er gået op og alt plasteret indenunder er drivvådt. Det var lige præcis det, der ikke måtte ske! For hvis det bliver vådt, kan der gå infektion i det sted picc-linen går ind i min hud og ind i min blodåre. Der er derfor virkelig vigtigt, at det er tørt og rent under plasteret – altid!

Jeg går så lidt i panik og forsøger at duppe vandet væk, men det hjælper ikke, for alt er vådt. Jeg overvejer derfor mine muligheder. Først og fremmest er jeg alene hjemme. For det andet vil jeg helst ikke køre bil for tiden. For det tredje ser jeg ingen grund til at køre hele vejen ned til onkologisk afdeling i Næstved. Så tænker jeg over, om jeg selv kender nogle sygeplejersker i nærheden. I første omgang kan jeg ikke komme på nogle. Så vælger jeg at ringe ud til lægevagten. Her får jeg en tid om 2 timer… Det synes jeg lød af lang tid. Men så kommer jeg i tanke om en sygeplejerske, jeg kender. Hun er desværre ikke i nærheden, men hun gav mig nogle gode tips til, hvordan jeg kan tørre og passe området, indtil jeg skal til lægevagten.

Kl. 19.10 tjekker jeg ind hos lægevagten. Jeg har tid kl. 19.20, men jeg ved godt, der kan forekomme ventetid. Da klokken bliver ca. 19.45, er alle før mig kommet ind. Herefter begynder folk efter mig at komme ind. Jeg undrer mig, og går så over i skranken ved skadestuen og spørger, om de kan sige, hvad der er sket. Men damen siger, at hun ikke kan gøre noget, og at jeg selv må spørge lægen… Lægen kommer så endelig ud igen, men kalder et andet navn end mit. Jeg spørger ham pænt, om jeg er i hans system, da jeg havde tid for 45 minutter siden. Hans eneste svar var: “Hvis du har bestilt tid, kommer du ind, når det er din tur” – og hans toneleje var bestemt ikke et en professionel læge bør have…

Jeg sidder og venter yderligere 5 minutter og bliver mere og mere utryg ved situationen. Den næste efter mig bliver kaldt ind. Så får jeg nok. Jeg stoler slet ikke på, om jeg overhoved tør lade lægen om det. Jeg snakker lidt med en far, som også sidder og venter. Han siger, det også er sket for ham før, og at det er deres system, der er noget galt med. Han pointerer også, at det bør være ulovligt, at læger er på arbejde i så mange timer på en dag, at de slet ikke er i stand til at snakke pænt til patienterne – ja for ikke at tænke på deres lægefaglige dømmekraft. Jeg kan kun give ham ret!

Herefter rejser jeg mig og tager hjem. Jeg tør slet ikke tage ind til den læge mere, så vil jeg hellere få en anden til at skifte plasteret. Jeg er så rasende og ude at den. Hvordan kan en ting, så simpel som at skifte plasteret på en picc-line blive udsat så meget… det tager 5 minutter… for ikke at nævne vigtigheden i, at det bliver skiftet hurtigst muligt, for at undgå infektion. Jeg har nu gået med det i 4 timer… Det er ved at gå helt op, og jeg er bange for, om slangen kan finde på at løsne sig, da den ikke sidder særlig godt fast. Jeg kan nemlig ikke tåle de plastrer, den normalt sidder fast med, så den sidder fast med nogle, der ikke holder særligt godt på den.

IMG_6436.JPG

Ihh, hvor er jeg sur og ked af det! Det er fanme ikke en dum lægevagts job at ødelægge min dag! Det er hans job at holde mig rask! 😡

Jeg føler mig svigtet af en læge endnu en gang… Utroligt man skal klare sig selv i det her system, selv endda når man er kræftpatient…🙄

Heldigvis kan hende sygeplejersken, jeg nævnte tidligere, hjælpe mig nu. Og her ved jeg, at jeg bliver godt behandlet, af en der vil mig det godt, og som jeg stoler på!

-Clara💜

 

Reklamer