Så er det allerede i morgen, jeg skal op og have min næste kemobehandling… tiden går stærkt, men det er kun godt lige nu. Den næste uge skal nemlig bare overståes, og så begynder det at gå lidt bedre! Jeg krydser alt, hvad jeg kan for at mine blodprøver er gode nok til i morgen.

Jeg har brugt dagen i dag på at forberede mig på den næste kemo. Så jeg er gået lige fra skiftning af picc-line plasteret, til akupunktur, til blodprøve og til sidst diætist. Men her stopper jeg ikke endnu, jeg har lige været til holdtræning med Monica, og nu kal jeg ud at ride på heste med min søste 😅 Pyha, det er lige før jeg blev forpustet af bare at skrive det..

Men det har egentlig været en ganske interessant og lærerig dag. Jeg har ikke været stresset på noget tidspunkt, for jeg kunne få det hele til at gå op tidsmæssigt… og det er ret sjældent, det sker!

IMG_6550
Plasteret til kan man vist godt sige jeg blev..

Jeg var hos hjemmeplejen kl. 11.00, her måtte jeg hjælpe hende lidt, for unormal som jeg nu engang er, så kan jeg ikke bruge de plastrer, man normalt bruger til en picc-line, for dem kan jeg ikke tåle. Så hun skulle lige lære, hvordan man så skal skifte et andet plaster. Men da vi fik plasteret af, opdager jeg desværre, at der er gået lidt infektion i… det måtte bare ikke ske. Heldigvis sagde sygeplejersken, at det ikke så galt ud, men at jeg måtte ringe til sygehuset og spørge. Det gjorde jeg så, og de sagde heldigvis, at de regnede med, at det ikke var så galt, at det kunne have indflydelse på min behandling i morgen. Men det vil blodprøverne vise. Det kan dog godt betyde, at jeg bliver nødt til at få taget picc-linen ud i morgen, efter jeg har fået kemo. Det er jeg lidt ked af, men hvis jeg hverken kan tåle plasteret og får infektion ved indstiksstedet (der hvor slangen går ind under huden), kan jeg nu også godt forstå, hvorfor sygeplejersken måske ikke vil lade mig beholde den.

IMG_6548
Nogle af nålene fik mig endda til at bløde lidt

Kl. 12.00 var jeg til akupunktur. I dag var jeg hos en rigtig kinesisk akupunktør. Hun undersøgte mig grundigt og mærkede forskellige steder på min krop, inden hun stak nåle i mig. Hun ville give mig en immunforsvarsbooster… og jeg ved snart ikke, hvor hun ikke satte en nål i mig. 😅

IMG_6546

Kl. 13.25 fik havde jeg bestilt tid til blodprøve, og jeg kom endda ind før tid! Det var rart. (Jeg hader at sidde i kø til blodprøver.) Og det gik hurtigt og nemt, trods jeg nu snart synes, jeg ligner en stiknarkoman i min højre arm…

Kl. 14.00 var jeg hos en diætist, som vejede mig med en advanceret vægt. Vi snakkede lidt proteiner og kalorier i forhold til min behandling og min krop. Det var vildt spændende! Og ud fra resultatet fra vægten, så er min krop helt, som den skal være! Min metabolske alder er 19 år, altså 2 år yngre end min egentlige alder. Min fedtprocent er som den skal være, jeg har intet farligt fedt siddende omkring mine indre organer – maksimalt må man ikke komme over tallet 13, og jeg ligger på 1, så det kan ikke blive bedre! Min BMI er fin og min muskelmasse er virkelig god – jeg blev selv lidt overrasket og så alligevel ikke, for jeg har altid synes, jeg have nogle store muskler. Min muskelmasse i kilo udgør også mere end 2/3 af min vægt, så det er ret vildt! Jeg skal så op og snakke end diætisten igen om 22 dage, hvor jeg også får målt min vægt igen, det bliver interessant!

IMG_6549.JPG

Nu skal jeg bare ud og ride lidt på hest, så jeg også kan blive godt øm i kroppen..!

-Clara💜

Reklamer