Det er nu præcist 3 måneder siden jeg hørte ordene: “Du har brystkræft”. Det er også 3 måneder siden, jeg gennemlevede den værste dag i mit liv. Det er 3 måneder siden mit liv ændrede sig fuldstændig.

 

Utroligt meget er sket på 3 måneder. Jeg er snart halvvejs med min kemobehandling, og det betyder at det værste snart gerne skulle være overstået. Den første operation er fortaget – her blev jeg rask. Den første kemo blev overstået, og det gik helt fint. Min anden kemo er overstået, det vat hårdt. Og nu er jeg spændt på hvor længe den 3. kemo er om at virke og forsvinde ud af kroppen igen. Nu mangler jeg snart “bare” 9 kemo behandlinger på 9 uger, og så 25 ture til strålebehandlingen i Næstved! Og så er jeg 100% rask igen. Så skal jeg bare have 10år med anti-hormoner, som passer på mig.

 

En bioanalytiker spurgte mig her den anden dag: “Kan du holde modet oppe? Jeg mener, det er godt nok meget du skal kæmpe med af kemobehandlinger og galdestensanfald… og så i en så ung alder.” Min svar kom promte: “Ja da! Det er jo bare sådan mit liv ser ud lige nu. Jeg er snart vant til galdestensanfald og kemo, så det tænker jeg ikke over. Jeg ved jo, at jeg bliver fuldstændig rask igen!”

 

Men ja, det lyder måske voldsomt, når jeg siger: “Jeg er i kemobehandling, jeg skal forhåbentlig have min næste kemo i morgen, men jeg skulle egentlig have den i går, men så fik jeg et galdestensanfald, og så måtte det udsættes.” Som om det bare var en hel normal ting. Jeg kunne lige så godt have sagt: “Jeg skulle egentlig køre til Århus i går, men der var noget galt med motoren, så jeg må lige vente til mekanikeren har fixet den, det håber jeg, han gør i morgen.” Jeg glemmer vist lidt at tænke på, at det lyder ret voldsomt i andres ører, men det er jo hverdag for mig, og det er jo bare sådan, det nu engang er… jeg kan jo ikke ændre på det. Det eneste jeg kan er at kæmpe og prøve at have en så normal dag som muligt.

Så ja! Jeg har det godt! Jeg holder modet oppe, og jeg har accepteret at mit liv bare er sådan her lige nu, men jeg ved også, at det bliver mere normalt snart igen. Og jeg nyder og lærer af hele dette eventyr, derefter kommer jeg også til i mit næste eventyr som formentlig hedder uddannelse.

Det har så også taget mig ca. 3 måneder at komme hertil – 3 måneder til at vende mig til situationen og tilpasse mig efter den. De sidste 3 måneder har derfor bestemt ikke været lette. Jeg tror samtidig heller ikke, at de næste 4,5 måneder bliver meget lettere, men jeg ved med sikkerhed, de ikke bliver svære på samme måde!

-Clara 💜

Reklamer