Tøjet begynder at sidde lidt løst. Nogle bukser hænger, andre kan jeg endelig passe igen; uden vejrtrækningsbesvær og maste deller! Jeg er begyndt at kunne shoppe størrelser i small, det husker jeg ikke, hvornår jeg sidst kunne.

Disse billeder er taget for et par dage siden. Bukserne købte jeg for nogle måneder siden, og der kunne jeg kun lige passe dem. Nu sidder de næsten nede om lårene af mig😂

Selvom jeg synes, jeg er blevet okay til at holde vægten, ryger der desværre alligevel ca. 0,5-1 kilo, hver gang jeg har været gennem en kemo. Det ændrer sig forhåbentlig nu, da jeg ikke burde få kvalme af de næste 9 behandlinger. Min diætist holder lidt øje med mig nu, så det er dejligt. Hun siger nemlig, at min krop er helt perfekt, som den burde være; jeg må altså ikke tabe mig mere overhoved. Jeg er også super glad for min krop nu. Specielt fordi jeg kan passe alt mit tøj igen, uden det generer. Derudover ser jeg også en flot pige, hver gang jeg ser mig i spejlet! Læs evt. mere om mit besøg hos min diætist Her

Billede tv er taget et par uger før diagnosen, med lidt brede lamselår og hofter og struttende mave. Mens billede th (jeg står midtfor) er kun få uger efter diagnosen, her er jeg noget smallere og uden struttende mave. (Læs evt. mere om historien bag billedet th her)

De første 6 uger efter beskeden om kræften tabte jeg mig mest. Her tabte jeg mig i gennemsnit et kilo om ugen. Jeg nåede lige at tage 0,5-1kg. på igen i perioden omkring den første kemo. Det har jeg så tabt igen nu, så jeg har tabt mig i alt 7,5kg. siden diagnosen. Men det er okay, min krop er stadig rigtig stærk!

IMG_6678

Så det fedt jeg har tabt på maven har givet kroppen plads til at vokse i styrke; mentalt som fysisk. Derudover har jeg lige vokset nogle år, nogle holdninger og lidt ekstra hår på brystet – så jeg er klar til at i indtage verdenen med nogle andre øjne, erfaringer og en anden, forbedret, personlighed!

-Clara💜

Reklamer