Nu har jeg så småt rigtigt vendt mig til, at folk glor efter mig. Nu går jeg også bare skaldet rundt ind i mellem, uden at tænke over det. Det er kun dem, som virkelig kigger – altså dem som vender sig efter mig og stirrer på mig med åben mund og polypper – som jeg bemærker. Men de ligger jo bestemt heller ikke skjul på det, for de ligner en, der har set Elvis… men det kan da også godt være, jeg er Elvis, som er genopstået, hvem ved? 😂

Kukuglerne har jeg i hvert fald fundet en løsning imod. Jeg har bestilt en trøje på nettet, som passer perfekt! Så ved, de der glor, at jeg godt ved, de glor på mig – hvilket måske gør dem lidt pinligt berørt – til gengæld får jeg dem måske til at grine lidt… eller også gør jeg dem blot mere forvirret, end de er i forevejen. 😂

Trøjen modtog jeg i dag, og jeg har mit eget tryk på den – dog inspireret af en batch, som allerede eksisterer.

Så nu går jeg ikke længere og bliver sur over, hvis folk glor. Istedet indbyder jeg dem måske til en samtale eller i hvert fald et smil. For mange jeg møder, aner ikke hvordan de skal reagere, når de ser mig. Derfor står de enten og skæver lidt til mig, eller også forsøger de at undgå øjenkontakt – og det tænker jeg, er fordi, de ikke ved, hvordan jeg har det med det hele. Men hvis jeg kan starte med at give dem en smil på læben med min trøje, kan det være, de tænker: “okay, hun er faktisk ret cool hende der, jeg sårer nok ikke ved at smile eller snakke til hende”. Det kunne være fedt, hvis folk i det mindste bare tør smile til mig, men aller bedst, hvis de tør snakke til mig, for jeg er altså ikke bange for at snakke om det! Det håber jeg, de ved nu!

-Clara 💜

 

Kan du lide, det jeg skriver? Så tryk på følg/follow, så får du en e-mail hver gang, jeg har lavet et nyt blogindlæg!

Reklamer