Jeg synes, det er på tide med en lille opdatering om, hvordan det egentlig går, og hvad jeg laver for tiden. For i dag er det præcist 3 måneder siden, jeg blev opereret, og 3 måneder siden jeg blev rask!

Status lige nu ser således ud:

Zoladex: Fik jeg den 3. af i mandags. For ca. 3 uger siden startede hedeturene, altså kort tid efter jeg fik den 2. Indsprøjtning. Det er lidt forskelligt fra dag til dag, hvor meget jeg mærker til det. Men jeg får mellem 1-5 svedeture om dagen. Jeg har så småt vendt mig til det. Jeg har også altid været en, der havde let ved at blive svedig og varm, så jeg er lidt vant til følelsen.

IMG_6720.JPG

Picc-line: Den har jeg stadig, trods jeg har haft en hel del problemer med plasterne.  Jeg har nu prøvet flere forskellige plastrer, men det har ikke rigtig fungeret. Jeg har både slået ud, fået vabler og døjet med en del kløe omkring picc-linen. Og sygeplejersken var ellers også begyndt at tale lidt om at tage den ud. Men jeg har bedt om at beholde den lidt endnu – det fik jeg heldigvis lov til. Så nu sidder den ikke fast med noget plaster, kun med noget der minder om englehud. Normalt bruger man englehud, men det kan jeg heller ikke tåle. Mellem huden og “det der ikke er englehud” er der et “falsk plaster” – som jeg kalder det. Det beskytter min hud, så jeg heller ikke slår ud af “det der ikke er englehud”.

Kemo: I slutningen af næste uge er jeg nået halvvejs med mine kemobehandlinger! Kvalme-kemoerne er overstået, nu skal jeg have den nye kemo, som måske gør, at jeg bliver sløv og får ondt i muskler og led. Den skal jeg have 9 gange. Og så er jeg ellers færdig med kemo behandlingerne.

Følgerne af operationen: Min arm fungerer næsten, som den skal igen. Den mangler bare de sidste 10%, som min fysioterapeut siger. Det kan jeg mærke til yoga, når jeg får armen ud i ydre-stillinger – fx når den skal strækkes over hoved, så gør det ondt/går det skævt i min skulder. Arrene er også så småt ved at være helt helet, jeg har kun haft enkelte små væskesamlinger, som har givet sår, men de er også ved at hele så småt nu. Jeg skal næsten altid have min potese på, da min krop kan blive trukket midt skævt uden. Jeg får bl.a nakke-/halsspændinger af det. Derudover er potesen også god, fordi den masserer arret, og gør det mere smidigt. Det er nemlig vigtigt arret er så smidigt som muligt inden strålebehandlingen, da det godt kan få arret til at stramme lidt til igen. Psst… Jeg laver snart et nyt indlæg om proteser.

img_6744-e1502893846667.jpg

Hår: Der er ikke meget hår på hovedet, men der begynder at komme lidt frem. De små hår der kommer frem virker dog lidt rundforvirret, da de er forskellige farver og er lidt brogede i det. Det er kun i nakken, der er lidt lyse dun. Hårene på benene titter stadig frem, men i et noget langsommere tempo, end de plejer, og det er også tyndet lidt ud i dem. Armhulehårene er stortset helt væk, der er kun enkelte små standhaftige hår tilbage. Brynene vokser også lige så vildt som de plejer, dog er der tyndet lidt ud i dem. Øjenvipperne: still going strong!

IMG_6750
Nogen er helt mørke andre er helt lyse

 

Træning: Jeg har ikke kunnet deltage på cancerholdet en del gange nu, for hvis jeg ikke bliver tilbudt arbejde de dage, så skal jeg på sygehuset – lige præcis på de dage – jeg ved ikke hvorfor sygehuset altid er så gode til at ramme lige oven i træningstiden? Men jeg kommer op og dyrker lidt yoga – det er jeg blevet ret tosset med! Almindelig træning prøver jeg også at tage op og lave, men jeg skal helst følges med min veninder, før jeg kan slæbe mig selv afsted. Til gengæld er jeg begyndt at cykle lidt igen! 💪🏼

Humør: Jeg er egentlig i ret godt humør for tiden, jeg har gåpåmod, og jeg formår at være positiv næsten hele tiden. Men jeg har altså også nogle tidpunkter, hvor jeg bare bliver sur og irriteret over selv de mindste ting. Jeg tror bare, jeg har brug for lidt mere plads til at fordøje alle de ting, der sker for tiden, måske.

Scanninger: Jeg skal have en speciel lungescanning på fredag. De skal bare sikre sig, at alt er som det skal være. Men det vil jeg fortælle mere om i et andet indlæg snarest.

Planer for de næste par uger: Jeg skulle rigtig have været rejst til Generve i dag, men det blev ikke til noget, da mit forsikringsselskab ikke ville dække mig. I stedet planlægger jeg en tur ind til Priden i København på lørdag. På søndag vil jeg gerne i tyrkisk bad – jeg trænger virkelig til noget dejligt varmt vand! Jeg håber, også der kommer lidt flere vagter til mig på arbejdet, jeg har heldigvis fået en ekstra i morgen. Den 25. August skal jeg til min søsters bryllup, og dagene efter står på fejring af bryllupsparret. Indtil jeg skal ind og have min nye kemo – forhåbentlig D. 30. August.

Min største bekymring: For tiden bekymrer jeg mig mest over den scanning, jeg skal have på fredag. Jeg hader at gå til scanninger, jeg hader ventetiden frem til svaret, og jeg hader allermest at skulle have svar på scanningerne. Selvom jeg virkelig tror på, at jeg er rask, så kan det stadig gøre mig vildt nervøs, når lægen siger: “Vi skal lige lave et par ekstra tjek for at være helt sikker”. Generelt så bryder jeg mig bare ikke så meget om læger mere. For man ved aldrig, hvad man kan forvente, de siger. Og de for det altid til at lyde mega alvorlig, uanset om de fortæller, at jeg havde kræft, eller om de fortæller at jeg skal tage kvalmestillende medicin for at undgå kvalme… Ihh… altså, nogle gange behøver de ikke dramatisere de små ting – det er rigeligt dramatisk ved de store ting! 😂

Højdepunkter: Jeg er begyndt at cykle igen! Jeg er begyndt at arbejde igen! Og størst af alt, så er jeg snart nået halvvejs med kemobehandlingerne!

Jeg håber, nogle af jer, der selv har/har haft kræft tæt inde på livet, kan genkende noget af det, jeg skriver.

-Clara 💜

Reklamer