Hver kemo slutter jeg jo af med en fjollet eller vild ting. Denne kemoperiode slutter jeg af med en tur på Møns klint!

IMG_6842

Nu gå den ikke længere, efter nu 3 uger og 5 dage er det ved at være tid til den nye behandling. Jeg har virkelig nydt de sidste 3,5 uger. Det har dog været mange op- og nedture, men nu er jeg klar! Jeg kan jo ikke løbe rundt og “dangdere” den mere nu! Jeg fik nemlig lov at udsætte kemoen pga. bryllupsfesten i fredags, så nu må jeg se at komme igang igen!

I går ringede de fra onklologisk afdeling og fortalte, de havde rykket min knoglescanning til i dag i stedet for D. 14. September. Så det er hvad, det meste af denne her dag kommer til at gå med.

Denne knogleacanning skulle heldigvis ikke være så krævende og grænseoverskridende, som min sidste scanning, så det er dejligt! Og så er det ellers den nye kemo på onsdag!

Men i går var jeg altså på Møn. Jeg har egentlig sovet på Møn fra søndag til mandag, som en del af bryllupsfesten. Vi tog i den forbindelse til Møns klint i går. Vejret var perfekt, og klinten var så fin! Jeg tog den hele vejen ned af de mange trapper, gik en tur i de sorte sten med en af gæsterne fra USA, og gik derefter hele vejen op ad trapperne igen, uden at blive forpustet. Det synes jeg selv er ret sejt klaret, trods de flere hundrede trapper, men jeg er heldigvis i ret god træning, da jeg går en hel del hver dag og træner 💪🏼

Nu er jeg på vej til Næstved for at få lavet knoglescanningen, jeg er lidt nervøs, men det skal nok gå det hele. Uanset svaret ved jeg, at jeg meget snart bliver fuldstændig rask og kræftfri igen! 😃

-Clara💜

 

 

Reklamer