Nu har jeg fået den nye kemo, jeg har også fået svar fra knoglescanningen, som jeg fik lavet i går. Det er nu meget rart, at de undersøger mig grundigt, selvom det kan give lidt bekymringer.

IMG_6865
Klædte mig lidt sommerligt i dag, så håber jeg solen snart kommer igen!

Lægen sagde, at min brystbensknogle også lyste lidt op ved knoglescanningen, den lyste ikke voldsomt meget op, men nok til, at hun gerne vil have den undersøgt lidt nærmere. Det var rigtig rart at få snakket med hende, så jeg forstår det hele ordentligt, og hun kan sætte lidt ro på mig. Jeg fik også set scanningsbillederne af mig selv indefra – spændende!! Jeg skal derfor forbi ortopædkirurgisk afdeling og få lavet en prøve af knoglen – medmindre de siger, at det er så lidt, at de ikke vil undersøge det.

Min læge mente, at der sagtens kunne være en god forklaring på, hvorfor brystbensknoglen lyste lidt. Det lyser nemlig op i den side, hvor jeg fik opereret hele brystet væk – altså i venstre side. Og her kan de godt havde fået skrabet lidt i knoglen under operationen. Det kan godt få knoglen til at lyse lidt, hvis der er meget aktivitet der, fordi den er ved at hele. Det er også lidt ømt omkring området, og det har det egentlig været siden operationen, så jeg tænker, det er en rigtig god forklaring! Lægen sagde også, at hvis det havde spredt sig til knoglerne, ville man ofres kunne se det i andre knogler, men det kan man ikke!!!

Jeg har 2 lymfer forrest i lysken, som lyser meget svagt – der er en i højre side og en i venstre side, og de sidder symmetrisk. Lægen mener ikke, at det er noget. Hun siger, at det næppe vil lyse symmetrisk, hvis der er noget, og at det ikke er et sted det sådan lige spreder sig til, at det ofte lyser lidt i dem, når man er ung og slank, og at hun ikke havde sæt kræft set sådan ud før og ja, hun var stortset overbevist om, at det ikke er noget. Det skal dog alligevel lige undersøges med biopsi, hvis det er muligt. Jeg skal i hvert fald op på lungemedicinsk og have det undersøgt. Der var ikke noget nogle andre steder som lyste, så det er rigtig godt!!!

Jeg er ret lettet lige nu – jeg skal selvfølgelig igennem nogle flere undersøgelser, men jeg satser på, at der ikke er noget! Jeg skal også bare fortsætte min kemobehandling som planlagt!

IMG_6862
Det her er antihestamin, som gør at jeg ikke burde reagerer allergisk på kemoen. Jeg fik også noget binyrebakhormon og noget andet, jeg ikke kan huske – noget afslappende måske?

Jeg fik min første kemo i dag, og det gik rigtig fint. Jeg reagerede ikke på den overhovedet. Nogle reagerer desværre på denne kemo, og jeg kan også nå det endnu, da det godt kan være jeg reagerer næste gang eller næste gang igen. Men jeg satser på, at alt går fint! (Se billedtekst ovenfor) Jeg havde det lidt underligt, lige efter jeg havde fået kemoen, men det er stortset gået over nu. Indtil videre mærker jeg ikke rigtig noget til kemoen, og det eneste den kan gøre er, at gøre mig lidt sløv/træt, og så kan jeg få lidt muskel/led smerter. Det er utroligt dejligt at slippe for kvalmen!!!

IMG_6866
Nu en jeg kun 8 kemobehandlinger tilbage

Det bliver spændende at se, hvordan de næste dage går!

-Clara💜

Reklamer