Det er lidt sjovt, for det træ jeg voksede op med, som jeg elskede at plukke bær fra, og som jeg godt vidste, jeg ikke måtte spise, da det er giftigtige – det kan gøre mig helt rask igen!

IMG_7091.JPG

Hvorfra kender jeg til dette træ?

Okay, for at gøre historien så kort som muligt, så var jeg ude ved Hammershus i går, hvor der var en guide, som fortalte en masse interessante og mindre interessante ting. Han fortalte på et tidspunkt om 2 forskellige planter lige efter hinanden. Den ene plante var røllike og den andet var takstræet. Og en af de planter kan kurere brystkræft. Så er det bare lige hvilken en af dem, der gør det?

En lille misforståelse:

Som nogle måske har set på min facebookside Claras brystkræftbehandling, så delte jeg tidligere i dag et billede af mig og røllikeplanter, det har jeg senere hen lavet om til takstræet. Det har jeg, fordi det viser sig, at jeg har byttet rundt på de to planter – eller rettere jeg overhørte vist guiden sagde, at det var to forskellige planter. Det viser sig, at han fortalte om taxtræet og dens evne til at kurere brystkræft, men han fortalte også og røllikeplanten, og hvordan soldaterne i gamle dage brugte røllikkeplanten, når de havde fået dårlig mave eller hovedpine. Bornholmerne kalder den af samme grund “røvrøllikke”. Det havde jeg så ikke fanget…. jeg havde nemlig plukket to røllikke blomster og gik troelige rundt med dem i hånden gennem hele den guidede tur, som et eller andet slags trofæ! Jeg satte mig endda ned og tog billeder med en hel masse rølliker. 😂 Jeg synes, de var så seje, for jeg troede jo, det var dem, der gjorde mig rask…🙈

Okay, så det er lidt pineligt. Det var først da min mor så mine billeder med mig og røllikerne på min Facebookside i dag, at hun forsikrede mig om, at jeg vist havde misforstået noget – for røvrøllikker kurerer åbenbart ikke brystkræft 😂🙈 Årh Gud… det er ikke sådan, når man ikke lige hører efter i timen…

Men takstræet kurerer altså brystkræft – det indeholder nemlig stoffet Taxol. Taxol er giftigt og blot 100g af dens nåle kan slå en hel hest ihjel. Men i træets bark sidder der lidt mindre Taxol, og hvis man tager det ud og fortynder det rigtig meget, så kan man bruge det mod brystkræftceller. Taxol forhindre nemlig brystkræftcellerne i at dele sig og så dør cellerne. Forskere har så lært at lave syntetisk fremstillet Taxol, så vi ikke skal til at fælde et af vores ældste grantræer i massevis.

IMG_7129.JPG

Men tænk sig – det træ jeg sådan hyggede mig med, da jeg gik i skole, det kan gøre mig fuldstændig rask igen. Hvis jeg altså kan tåle det – for den behandling jeg fik sidst, det var Taxol, og der fik jeg jo en allergiske reaktion – og måske får jeg den igen, og så skal jeg have noget andet kemo.

Men det var så fortællingen om mit møde med en at mine helbredere!

-Clara 💜

Reklamer