Nu sidder jeg i bilen på vej hjem fra Næstved sygehus. Jeg er en smule træt, men mindre træt end ved de sidste to kemoer.

IMG_7217.JPG

I går begyndte jeg med lidt ekstra premedicin, jeg skulle tage en pille om morgenen og en om aftenen. Det er nogle piller, som minder om binyrebakhormon. De skal forebygge en evt. allergisk reaktion lidt ekstra. Normalt har jeg jo kun fået premedicin 30 min. før kemoen løb ind de sidste to gange. Men min sygeplejerske har valgt at give mig lidt ekstra denne gang, for at se om det så ikke lykkedes.

IMG_7215

Jeg mødte på afdelingen kl. 11.00 i dag og havde fået booket en dobbeltid, da jeg skulle have kemoen langsommere ind til at starte med. Jeg kommer ind i et enkeltmands lokale igen, og sygeplejersken sætter en nål i min hånd. Jeg har jo ikke min picc-line mere, så nu bliver de nød til at stikke mig. Jeg havde også en anden sygeplejerske i dag, i stedet for hende jeg plejer, for hun holder sig en velfortjent ferie i denne uge.

Jeg får først premidicinen ind, venter 30 minutter og så starter vi ellers kemoen. Sygeplejersken snakker mig igennem de første 15-16 milliliter. Det kritske punkt for reaktion er ca. mellem 15-25mL. Jeg sidder og fortæller om min clairoyant, men da den når 16mL, kan jeg pludselig mærke det samme tryk for brystet som sidst. Jeg beder hurtigt sygeplejersken om at stoppe. Jeg får heldigvis kun en meget mild reaktion, med et hurtigt aftagende tryk og blev kun en lille bitte smule rød i ansigtet. Min puls var steget lidt, men blodtrykket var normalt. Der går 2 minutter, så er trykket helt væk igen. Sygeplejersken og jeg aftaler, at vi lige ventet lidt med at fortsætte. Hun snakker med lægen, som siger, vi godt må give det en chance mere.

IMG_7221.JPG

Vi starter kemoen igen, vi snakker videre, kemoen drypper ind med 100mL/timen, vi når det kritiske punkt på 15mL, det går fint, vi når over 25 mL, det går stadig fint, og ved 30mL sætter vi dosis op på fuld styrke, og jeg mærker intet til det overhoved. Så det er virkelig godt! Jeg klarede mig igennem uden voldsomme bivirkninger, og jeg får lov at fortsætte med denne her kemobehandling. Jeg er vildt glad nu!

IMG_7222.JPG

Næste gang skal jeg dog stadig tage to forebyggende piller dagen før og have fuld premedicin igen, for at vi er helt sikre. Det kan nemlig ske, at jeg reager igen, men risikoen er noget minde end denne gang. Så det ser ud til, at min krop er ved at acceptere Taxolen! 😃🎉

Næste gang får jeg en gæst med, som medbringer et kamera, det skal I nok høre meget mere om – eller se mere til! 😉😉

-Clara💜

Reklamer