Lige nu ligger jeg på et hotelværelse i Vejle og slapper af i både de fysiske- og de mentale muskler. For at sige det mildt, er jeg helt udmattet! Det er så grænseoverskridende det her!

IMG_7458.JPG

Jeg har nemlig valgt at tage med til Landsmøde med UngKræft i år. Her er vi ca. 70 unge mellem 15-39 år, som er samlet. Fælles for os alle er, at vi alle på et tidpunkt i vores liv har hørt ordene “du har kræft”. Her i weekenden skal vi rundt til forskellige workshops, lære hinanden bedre at kende og have det sjovt sammen.

Inden jeg tog her hen, var jeg vildt nervøs! De sidste par dage har jeg været tæt på at beslutte mig for at blive hjemme. Jeg har været meget i tvivl om, om det nu var for hurtigt, at jeg deltager i sådan noget som det her. Jeg synes det er vildt grænseoverskridende, både det at skulle møde 70 andre, som også har eller har haft kræft, men også det at skulle turde snakke om kræft med andre unge.

IMG_7461.JPG

Jeg kørte sammen med en anden pige her hen, som også er med på landsmødet for første gang. Vi er også blevet roomates, så det er rigtig godt. Det er rart at følges med en, som står lidt samme sted som mig selv. Vi kendte ikke rigtig nogle, da vi kom. Jeg havde set 3 før en enkel gang, og så har jeg set nogle enkelte på Facebook eller i diverse medier. Så jeg følte mig meget alene, heldigvis har jeg min roomie; vi kan støtte os lidt til hinanden, hvis vi føler os lidt for nye i det her.

Jeg føler mig meget ved siden af, jeg føler ikke rigtig, jeg er en del af det og så alligevel. Kan det virkelig være rigtigt, vi alle har eller har haft kræft? Er jeg virkelig lige som dem, de har jo alle kræft eller har haft kræft, det har jeg jo ikke… eller vent nu lidt? Nå jo…

IMG_7463.JPGPå en måde bliver det hele lidt mere virkeligt nu. Jeg går faktisk igennem meget af det samme som flere af de andre her, og vi forstår måske hindanden på en anden måde. Jeg har dog endnu ikke mødt nogle på min alder endnu, som ved præcist hvordan jeg har det. Jeg håber lidt, jeg når at møde en under 30 – og helst også under 25, som har eller har haft brystkræft, men det har ikke lykkedes mig at finde en endnu. Heldigvis er der flere andre på min alder, som har eller har haft en anden kræftform, som jeg så kan spare lidt med, så det er godt.

Jeg synes, det hele er meget intenst. Der bliver nævn ordet kræft i alle kroge, mange fortæller sin historie, jeg fortæller min historie – på den ene måde er det en befrielse, på den anden måde bliver det alt for meget. Jeg kan slet ikke rumme så mange historier på en gang. Jeg har konstant antennerne ude og lytter til alt, hvad folk siger, nogle gange lidt for meget. Nogle har er andet forhold til kræften end jeg, det får sagt nogle ting, som måske ikke skræmmer dem, men som skræmmer mig vildt meget. Min angst skal virkelig holdes om, balanceres på en blød pude og bæres ud ad rummet, inden en sky af kræft får mast den for langt ned i gulvet.

Derfor er jeg super glad for mit værelse, her kan jeg trække mig tilbage til og slappe af i hovedet, evt. snakke med min søde roomie, som er vildt god at snakke med. Så får jeg styring med tankerne igen og optimismen vender tilbage til mig.

Umiddelbart lyder det måske som om, det her sted bare er et sted, jeg vil væk fra. Det er det også lidt, men det er samtidig også vildt lærerigt og sundt for mig. Jeg bliver tvunget til at snakke om alt det svære, jeg får trænet mine mentale muskler og får sparet en masse med andre unge. Man kan også altid snakke med en leder eller en ildsjæl, og jeg synes mange af dem er gode til at snakke med en og få en med. Jeg begynder lige så stille at lære flere at kende, jeg har været til den første workshop, som var vildt sjovt, og gav os en pause fra alt kræft-snakken. Det fik smilet frem i stedet. Vi var ude og spille fodbold med Bumperz – vi havde altså nogle store oppustelige bolde om os – jeg tror dog det endte mere som en dyst om, hvor mange man kunne vælte, i stedet for en dyst om at score flest mål. Jeg er i hvert fald godt ør i kroppen, efter at bliver tonset ned i jorden flere gange.

Om lidt skal jeg til workshoppen “kun for kvinder”, hvor der vist kommer en sexolog og fortæller lidt. Det bliver nok meget interessant. Jeg begynder lige så stille at snakke med flere og flere mennesker, så det er godt! I aften er der fest, så der skal vi nok for alvor komme i snak med hinanden på kryds og tværs!

-Clara 💜

Reklamer