Jeg hader virkelig scanningsbilleder, de kan simpelthent bringe så meget frygt op i én, men samtidig er jeg også glad for, at vi har muligheden for at tage så gode scanningsbilleder, som vi kan i dag, for de kan vise mere præcist, hvor der evt. skal behandles.

Der er sikkert flere af jer, som deler de følelser med mig.

Men er de scanninger også så gode igen? Eller er de bare vejen til ængstelse og frygt? 

Efter jeg fik at vide “du har brystkræft” var min første og største frygt “kommer jeg til at overleve det her?”, det gav anledning til utrolig mange spekulationer, om hvordan alle mine scanningsbilleder mon så ud. Jeg hang alt op på de skide scanningsbilleder. Og jo de siger også meget – men de viser også ind i mellem alt for meget!

Da jeg fik taget de første scanningsbilleder, anede jeg stort set intet om scanningsbilleder. Jeg havde prøvet at være i en MR-scanner en gang tidligere i år, ellers havde jeg aldrig prøvet det før. Jeg vidste intet om, hvad man kunne se ud fra dem, og hvad det betød – jeg vidste bare, at de brugte dem til at se, om kræften muligvis havde spredt sig.

Den første scanning

Da jeg fik svar på min første scanning fortalte de, at scanningsbillederne viste, at mine tumorer i hvert bryst lyste, og at der var noget der “ladede op” i ventre armhule (super uspecificeret), men de ville fjerne begge tumorer ved operationen, de vil også fjerne lymfeknuderne, hvis det havde spredt sig til dem. Til sidst sagde de, at jeg også havde en plet på under få milimetre i den ene lunge, som lyste op.

Min første tanke var “åh nej! Det har spredt sig til lungen, hvad gør man så?”. Den tanke kørte rundt i hovedet, indtil de endelig sagde, at det slet ikke var sikkert, det var kræft. Der kunne lige så godt være en god og helt ufarlig grund til den plet – fx arvæv fra en lungebetændelse.

Jeg fik at vide, at jeg muligvis ville få undersøgt pletten i lungen lidt nærmere, for man kunne ikke sige ud fra det scanningsbillede, om det var kræft.

Det svar gav mig lidt mere ro på, men fik mig også til at tænke: “hvis de ikke kunne sige præcist om det var kræft eller ej, må de have set tilfælde før, hvor det bare var noget helt normalt. Men hvorfor har jeg så ikke hørt andre fortælle om en lignende oplevelse?”

IMG_7679

De næste scanningssvar

Undervejs i mit kemoforløb skulle jeg CT- scannes igen, for at se om pletten i lungen var forsvundet, og for at tjekke, at det ikke var noget, der lyste nogle andre steder.

Svaret på den scanning var, at der nu var en plet i hver lunge. Så blev jeg næsten mere nervøs. Lægerne sagde så, at det stadig ikke var sikkert, om det var kræft. Jeg skulle derfor undersøges nærmere med en PET-CT scanning, for den ville med sikkerhed vise, om det var kræft, for så lyser det op.

Svaret på PET-CT’en viste ikke noget der lyste op i lungerne. Så jeg jublede af glæde…”men Clara der er noget, som lyser op i lymferne i din lyske og så lyser det også op i dit brystben, så det skal vi lige have undersøgt nærmere.”

“Nej, nej, nej, tænkte jeg, så har det altså spredt sig – de sagde jo det ville lyse op på den her scanning, hvis det var kræft!” De efterfølgende dage var jeg super nervøs.

Jeg blev så endt til en knoglescanning for at undersøge brystbenet nærmere.

Det var først, da jeg nogle dage efter kom ind til min egen onkolog, at hun fortalte, at hun ikke var overbevist om, at det var kræft:

“De der analyserer scanningsbillederne forklarer jo blot, hvor det lyser, de ved du er i behandling for brystkræft, derfor kan de ikke andet end skrive, at de er bekymret for, at de steder, der lyder, er kræft. Men sådanne PET-CT scanninger viser ikke altid kræft, de viser også alt muligt andet – de viser bare, hvor der er høj aktivitet. Dine lymfer i lysken skal selvfølgelig undersøges nærmere, men jeg tror altså ikke de lyser pga. kræft. Som du kan se på scanningsbilledet her, så lyser to lymfer i lysken symmetrisk – den i højre side lyser lidt mere. Jeg tror ikke, det er kræft, da de lyser symmetrisk. Jeg tror heller ikke, det er kræft, da brystkræft sjældent spreder sig helt derned, uden at have spredt sig til andre steder først. Jeg tror heller ikke, det er kræft, da du er en ung og slank pige, og sådanne piger kan ind i mellem mærke sine lymfeknuder i lysken lidt tydligere end andre. Der er altså meget, som taler imod, at der er noget i lymferne. Deriomod er jeg ikke sikker på, hvad det i brystbenet er. Det KAN være kræft, men det kan også sagtens være fordi, de har ramt din brystbensknogle ved operationen, for de operere nemlig rigtig tæt på knoglen og ind i mellem sker det, at de får beskadiget den lidt. Jeg har ind i mellem set før, at kvinders ribben og brystbensknogle lyser op efter, de har fået fjernet brystet. Det plejer også at lyse op i flere knogler, hvis kræften har spredt sig til knoglerne, og det lyser kun i brystbenet, den kan man se på knoglescanningen – det lyser ikke i andre knogler. Så der er også mange ting, som taler imod, at det har spredt sig til brystbensknoglen, men den skal stadig undersøges nærmere med en biopsi.”

Min onkolog har altid været uroligt god til at berolige mig, og på samme tid være realistisk. Hun ved godt, hvordan hun skal sige tingene på den rigtige måde! (Det er desværre en sjældenhed blandt nogle speciallæger)

Undersøgelsen af lymfeknuderne i lysken

Jeg kom ind til den venligste og mest optimistiske speciallæge (de er desværre også en sjældenhed), som forsøgte at scanne og mærke sig frem til lymferne. Han kunne godt finde den ene lymfeknude med ultralydsscanneren, han forsøgte at mærke sig frem til lymfeknuderne, men de var så små, at han ikke kunne mærke dem. Han sagde, han ikke ønskede at tage biopsi af dem, da de var så små, så han ville måske slet ikke kunne finde dem med biopsikniven. Desuden ville han mene, de var alt for små til at være kræft. Han sagde, at små sår eller myggestik på benene kunne få lymferne til at vokse den smule, og det ville gøre, at de kunne lyse op på en scanning. “Guuud”, sagde jeg, ” jeg har jo et mykkestik på hver ankel, som jeg har haft i lang tid, og de gider ikke at gå væk.” “Så er det helt sikkert grunden”, sagde lægen. Vi blev så enige om, at det ikke var nødvendigt at tage en biopsi af lymfeknuderne.

Biopsi af brystben

Kort tid efter fik jeg taget en biopsi af brystbenet. Den blev tager med fuld bedøvelse og efterlod en lidt grimt ar 5 cm over kavalergangen (altså den kavalergang, jeg ikke har mere! 😅). Men pytskridt. Det værste var ventetiden på 2 uger. Jeg var supernervøs!

“Det er ikke kræft, det der lyste på PET-CT scanningen, biopsien viste helt normale celler i vævet omkring brystbenet og normale celler i brystbensknoglen. Det kan være, du har et sår efter operationen, som ikke er helet ordentligt – det kan være grundet til at det lyser på PET-CT scanningen.”

Mødt andre der har oplevet det samme

I ventetiden mellem PET-CT scanning og til jeg fik svarene, har jeg snakket med en del om den slags scanning. Alle der selv havde været i en PET-CT sagde, “jeg har også prøvet, at det lyste op steder, hvor der ikke var noget. Jeg troede jo først den var helt galt, indtil jeg fik at vide, det kunne være alt muligt andet.”

Jeg begyndt at undre og mere og mere over, hvorfor specielt læger ikke bliver bedre til at sige inden scanningen: “måske det lyser op nogle steder på scanningen, men det er ikke altid pga. kræft, det lyser op” – i stedet for først måske at gøre opmærksom det bagefter. Det kunne have sparet mig og mange andre for bekymringer. Det kan selvfølgelig ikke få bekymringerne til at gå helt væk, men der er måske færre af dem.

Der har været en ældre mand, som fortalte: “Jeg lyste op som et juletræ. Og de sagde, jeg havde kræft alle mulige steder, men efter nærmere undersøgelser, var der ikke noget nogle af stederne, andet end der hvor min primære kræft opstod.”

Jeg har også mødt en kvinde, der fortalte: “Mange lymfer lyste op rundt omkring i kroppen, men efter nærmere undersøgelser fandt de ud af, at det ikke var min kræft, der fik dem til at lyse – de lyste, fordi jeg havde været igennem en større operation.

En anden kvinde fortalte mig: “Mange af de scanninger, jeg har været igennem viser ting, som lignede kræft, men har vist sig at have andre årsager.”

Alle de her forklaringer beroligede mig rigtig meget frem til svaret på min PET-CT scanning. Men det gjorde også, at jeg selv har fået lyst til at fortælle andre om mine oplevelser, for at hjælpe dem. For jeg ville selv ønske, der var en, der havde fortalt mig de samme ting tidligere i mit forløb.

Så husk på det ikke nødvendigvis er kræft!

Det her er ikke ment for, at I skal miste tilliden til scanningsbilleder, for de kan altså vise nogle ret præcise ting. Man bliver også bare nødt til at huske, at scanningsbillederne bare viser, det der rør sig i kroppen: det kan altså godt være kræft – men det kan også være så mange andre ting, som har en helt anden forklaring end kræft.

Jeg kommer måske også til at få bekymringer i mit kommende opfølgnings-/kontrolforløb, som skyldes scanningsbilleder, men jeg vil altid huske på, at scanningsbilleder også viser alt muligt andet end kræft! Det ved jeg nu, og det vil jeg aldrig glemme!

Vær positiv, vær stærk og fokuser på det, du håber og drømmer om!

-Clara💜

Reklamer