I dag var jeg på jagt i husets kosmetik- og hudprodukter. Mit våben var Forbrugerrådet TÆNKs app Kemiluppen. Det er en genial app, dog fik jeg mig noget af nogle overraskelser under vej! Den afslører hvilke stoffets der er i samtlige kosmetik- og hudprodukter; det kan være allergifremkaldende stoffer, parfume, miljøskadelige stoffer, mistænkte hormonforstyrrende stoffer og den værste: kræftfremkaldende stoffer!

2D67DEF7-32AC-4297-8C8D-EE67E12E2473.png

Det synes, jeg er meget interessant, da min kræftform nok skyldes en eller anden form for ubalance i mine hormoner. Kræftknuderne var i hvert fald 100% østrogenfølsomme, så nu skal der for alvor spares på de hormonforstyrrende stoffer! Også aluminium forsøger jeg at undgå – som jeg altid har gjort. Det er i mange deodoranter (anti-perspiration) og det er simpelthent djævlen selv – heldigvis er det så småt ved at gå op for de forskellige deodorantfirmaer! Man skal dog være vågen – for de kan godt være de skiver, de har fjernet aluminium chlorid (den mest normale deo-aluminium), men de har i stedet puttet en anden slags aluminium i, så det kan jo være lidt vidt!

Min kemi-jagt:

Først tjekkede jeg vores matasprodukter; de gik engentlig pænt igennem, de slog lidt ud på parfume og enkelte på allergifremkaldende- og miljøskadelige stoffer. Det kan jeg dog godt leve med, nu hvor det er sjældent, jeg bruger de slags produkter. Næsten alt jeg bruger til dagligt er nemlig parfumefrit, uden parabener og andet skidt.

Det er værre når appen slår ud, ved de hormonforstyrrende produkter – så trækker jeg bremsen! Vores Elida shampooer slog alle ud ved hormonforstyrrende stoffer, hvilket jeg synes er skæmmende. Vi har næsten altid brugt Elida shampoo herhjemme, heldigvis slog den ikke ud ved Elida balsam. Jeg har ellers altid tænkt godt om Elida (måske pga. deres enkelte udseende, som sender et pænt signal). Heldigvis bruger jeg slet ikke shampoo for tiden og har “overraskende nok” heller ikke brugt det længe. Elida shampooen slog faktisk også ud på et par andre ting, som allergifremkaldende- og miljøskadelige stoffer.

82D5D3E7-9245-416A-88F5-94EC1E72FF0E.jpeg

Noget der overraskede mig endnu mere, var min Sanex Zero %, som lige er blevet lanceret. Det kan godt være, den er parfumefri, uden aluminium (-chlorid) og fri for parabener, men den indeholder stadig en anden slags aluminium OG DEN ER HOMONFORSTYRRENDE!!! Fy fors… så skal man ikke kalde den “Zero %”!!! Den røg direkte i skralderen! Også mine elskede arganolie hårprodukter, som der ellers bliver talt så pænt om – og som er blevet så populære… de er også hormonforstyrrende, så de røg også ud!😢

Mit allerværste fund, fandt jeg desværre i en produkt, som jeg mindst troede jeg skulle finde det i! Men inden jeg afslører hvad, hvis jeg live fortælle lidt, om min oplevelse med Look Good Feel Better kurset, jeg var til i tirsdags.

Look Good Feel Better:

Er et makeup kursus/ forkælelse for kræftramte kvinder. Her får man en hyggelig eftermiddag med andre kvinder, man får undervisning i, hvordan man bruger forskellige produkter, og hvad de er “gode for”. Til sidst for man alle produkterne med hjem, i en toilettaske.

Det er mit første makeup kursus, men det skyldes nok, at jeg sjældent går med make-up, og hvis jeg tager makeup på, er det kun mascara og eyeliner. Derudover bruger jeg kun parfumifrie hudprodukter til dagligt, og bruger kun ikke-parfumefri produkter, hvis det skal være lidt festligt. Så jeg var lidt skeptisk overfor, hvilke produkter vi fik. Stemningen var heldigvis hyggelig, og jeg fik lært, hvordan man renser huden og “åbner den”, hvordan man ligger foundation, pudder, læbepen og læbestift, conciler, rouge, øjenskygge og øjenbrynspen (jeg har sikkert stavet en masse forkert😂) – for jeg kendte meget lidt til de produkter inden kurset. Til sidst lignede jeg en “normal” kvinde… eller hvad man nu kalder det! 🙈 Jeg fik i hvert fald lært en masse – der gik virkelig kvinde-kvinde hygge i den, måske en smule for meget for mig, men det er okay ind i mellem.

Jeg fik undervisning i, hvordan forskellige produkter (som hedder alt muligt fint) “åbner huden”, renser huden, er “anti-age”, hvordan det fjerner/(…skjuler) mørke render eller poser under øjnene. Så nu kan jeg give mit blege kemoface lidt grissefedt, jeg får heller aldrig rynker (og det er forresten også ens største bekymring, når man er kræftramt og i kemo😂), og så kan jeg få mine poser og mørke render under øjene til at gå væk, uden jeg behøver at sove nok om natten! Yes! 💪🏼

Men det var nu meget sjovt med lidt husmor-hygge 🙊 – det minder mig dog IGEN om, at jeg går helt ud for kategori, og at det er helt forkert, at jeg havde brystkræft! Dog fik jeg snakket med en masse søde kvinder/damer, som også er i kemobehandling – det var rigtig hyggeligt – det er altid rart, at snakke med nogle, som går gennem det samme som en selv. Jeg fik heldigvis en masse lækre produkter med hjem (som jeg allerede nu har glemt, hvordan man bruger – heldigvis får man en skriftlig forklaring på de forskellige ting med hjem).

Initivet er godt – det skal de da have, og det er sikkert rigtig godt til den målgrupper, det er rettet imod (bare ikke mig). Underviserne er også super søde og hjælpsomme. Det opfylder kursusbeskrivelsen; en hyggelig eftermiddag med andre kræftramte kvinder, hvor man bliver forkælet og “lærer at se endnu bedre ud”. De skal endeligt blive ved, for det er en sjov måde at bringe kræftramte kvinder sammen – vi fik grinet sammen og pyntet os.

Nok om det! I dag har jeg også kørt alle produkterne, jeg fik fra Look Good Feel Better, gennem kemiluppen. Flere af dem slår selvfølgelig ud ved parfume, miløjeskadelige- og allergifremkaldende stoffer. (Det overraskede mig ikke) Der var heldigvis ikke nogen med mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Men der var én som bare ikke må være der!!! Der var en øjenmakeup fjerner fra Vichy, som slog ud ved stoffer der mistænkes for at være kræftfremkaldende. Den er endda udgået fra det danske marked, sikkert pga. dens indhold af de ulovlige stoffer! Jeg blev ret frustreret, da jeg opdagede det! Hvordan kan de putte et produkt i, som er ulovligt og indeholder stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, når modtageren er en kræftramt kvinde! Ej nej nej! Jeg tænker det selvfølgelig bare er en virkelig dum og uheldig fejl.

Jeg har skrevet til Look Good Feel Better, at jeg har fået den, og at den slog ud, som den gjorde, og at jeg håber de tjekker, de produkter, de får sponsoreret, lidt bedre fremover! Og så håber jeg, de får fat i de kvinder, som var med på kurset og får dem til at bortskaffe produktet. Jeg har selv kylet det langt pokker i vold. Det understreger bare, hvor vigtigt og godt det er, at jeg sjældent bruger andre produkter, end de parfumefrie – så undgår jeg det skidt!

Det er fantastisk, Forbrugerrådet TÆNK har lavet sådan en fantastisk, hjælpsom og overskuelig app! Den kan jeg kun anbefale alle andre at bruge! Og hvis du har en af de ovenstående produkter, som er hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, så smid dem ud og find et bedre alternativ – der er massere at vælge i mellem, og man kan sagtens få noget bedre til en ordentlig pris.

Hvis vi nu bare kunne leve i en verden, uden de skadelige stoffer…🙏🏽 selvom jeg godt ved, det er umuligt at undgå dem fuldstændig desværre!

Mit næste skridt bliver nok at gennemgå fødevareprodukter – det bliver nok endnu mere skræmmende! 🙈

-Clara💜

 

Reklamer