I dag har jeg haft mit hidtil sjoveste og mest underholdende sygehusbesøg! 😂

Jeg har haft mit første besøg i stråleterapien, og noget siger mig at de har nogle af Danmarks sjoveste radiologer! Ja! Radiologer! Normalt finder jeg radiologer lidt kedelige, men lige de her 2, de kunne starte deres eget 2-mandsshow! 😂

Hele mit behandlingsforløb igennem mindes jeg kun at have haft kvindelige radiologer, men lige her ramte jeg ind i 2 mandlige radiologer på en gang. Jeg havde slet ikke set den komme, både fordi jeg er vant til at møde kvinder, men også fordi utrolig mange af de patienter, som kommer der, er brystkræftpatienter. Og dem kan mænd selvfølgelig sagtens arbejde med, men man ser bare flest kvinder i det område.

Men de 2 radiologer var simpelthent så underholdende – mere end jeg tror de selv var klar over! De prøvede jo bare at få mig til at føle mig godt tilpas, og det lykkedes de bestemt godt med!

Det hele starter med, at jeg bliver mødt af den ene radiolog, som gennemgår hvad der skal ske. Derefter skal jeg tage alt tøj af overkroppen og ligge mig hen på en briks. Til at starte med strejfede det mig lige, at jeg skulle have nøgen overkrop foran de to radiologer, men så tænkte jeg: “Nå ja, der er jo alligevel samtlige sundhedspersoner, som allerede har set min overkrop, så det er vist længe siden den grænse blev overskredet.” Så nu har jeg faktisk intet problem med at vise min overkrop – det vender man sig hurtigt til i sådan et forløb som dette.😅

Nå men jeg ligger mig op på briksen, som er en del af den CT-scanner, jeg skal ind i. Inden jeg skal ind og scannes, skal jeg øve mig i at trække vejret på den rigtige måde – ja trække vejret – for man skal åbenbart holde vejret på den rigtige måde, når man skal strålebehandles. Det anede jeg ikke før i dag… Nå, men det var komisk nok i sig selv, at radiologerne skulle træne mig i at trække vejret korrekt!

Derefter skulle de lave lidt forberedelse. (og det skal lige siges, at jeg ligger super akavet): Jeg ligger ned med begge arme over hoved og holder fast i to pinde over hovedet, hvor jeg skal ligge så behangeligt som muligt, og jeg må ikke bevæge mig – What? Man kan jo ikke ligge på den måde og føle det behageligt! 😂 Ved siden af mig står de to flinke radiologer på hver sin side af mig, og snakker skiftevis til mig, så jeg måtte dreje hovedet heletiden. Det føltes helt som at være til tandlægen, men i stedet for at få ordnet tænder, ordner de alt muligt omkring mit brystar. 😂 Totalt syret billede!

Først siger den ene: “jeg sætter lige lidt ståltråd på dit ar.” Nå, jamen okay da – de måler mit ar med ståltråd eller hvad?! 😅 Lidt efter: “nu tegner jeg lige lidt på dig – vi skal nemlig lave et stykke sillikonehud til dig.”(Et stykke sillikone, som skal ligge over mit ar til alle strålebehandlingen, det fungerer som et slags ektra stykke husk så der kun bliver strålet på arret – hvordan ved jeg ikke.)

Der vælter et A4-papir ned over mit ar, hvorpå han tegner en kopi mit ar. Ja okay! Tager de pis på mig eller er det virkelig rigtigt?, tænkte jeg. 😂 Den anden: “nu tegner jeg lige lidt på dig.” Nå ja? Men I er jo allerede igang med at tegne et større kunstværk på mig, så en streg til eller fra? 😁 “Nu har vi lavet sillikonehuden, den er nok lidt kold, ja, jeg kalder den Kold, Klam og Klistret,” siger den ene radiolog og ligger den på mit ar. Øhh… well okaaay!🙈 Jeg skulle virkelig koncentrere mig om ikke at grine der! 🤣 For de prøvede jo bare så fint, at kalde tingene noget sjovt på sådan en meget pædagogisk måde. Og så ligger jeg der og tænker, “bare der ikke var nogle, der hører det her ude af sammenhæng!” 😂

De får lavet de sidste optegnelser og smådiskuterer lidt tid, om hvor en eller anden måledims skal stå på mig, og der går lidt tid, før de bliver enige.. lidt trold og bum var der nu over dem! 😁 Jeg kommer til at klø mig på næsen og får rykket til hele deres arbejde, så de må lige tegne lidt om igen.. uuups!🙈

Jeg bliver kørt ind i CT-scanneren og klarer det egentlig ganske fint, trods jeg ikke bliver gode venner med den vejrtræksmåler-dims. (En skærm der viser farver, hvor jeg skal, med min vejrtrækning, få farven ind i den rigtig felt – indviklet? Ja tak!). Jeg ligger og fokuserer helt vildt på at trækker vejret rigtigt uden at spænde i kroppen… og helt ærligt? Det er er fucking svært! Specielt når man ligger og tænker på hele det, der lige skete og forsøger ikke af grine, trods det stadig virkelig var komisk det hele!😂

Scanningen er færdig, og jeg få tatoveret de 4 “målespots” (4 pletter, som hjælper strålebehandlerne med at ligge mig på præcist samme måde hver gang. – en i hvert side ved ribbenene og en midtfor lige under brystkassen og en midtfor lige over brystkassen). Herefter er jeg færdig.

11b63e00-0de0-439e-a6ee-815c649e5a60-e1510259074349.jpeg
En af de fire pletter – de er tatoveret og går derfor ikke væk igen.

Man skulle nok opleve det, for helt at forstå hvor sjovt det var. Men jeg håber det giver mening. Og jeg skal selvfølgelig understrege, at jeg på ingen måder er i tvivl om, at de 2 radiologer er super dygtige og professionelle – men de er altså også (måske ufrivilligt) super sjove! 🤣 Jeg husker heller ikke helt, hvad de forklarede der skulle ske til forberedelserne og hvorfor, så jeg kunne ikke forklare det helt præcist – men jeg har gjort et forsøg. Måske også derfor, det virkede sjovere end hvad det egentlig var ment – fordi jeg ikke fattede så meget af, hvad der skete – trods de forklarede det flere gange.

Jeg glæder mig næsten til at starte i strålebehandling nu!😁

-Clara💜

Reklamer