I dag fik jeg min første strålebehandling!  For en gangs skyld var jeg faktisk en smule nervøs for, hvad det skulle ske.

Det gik heldigvis helt fint, personalet er rigtig flinke og strålingsmaskinen er gigantisk, men ikke så klaustrofobisk, som jeg frygtede.

2230B2B3-308D-477B-97EA-09D6CC3032B8.jpeg

Jeg fik lov at tage et billede af et billede af mig selv…eller rettere af mit skelet 😅 Selvom radiologen synes det var lidt mærkeligt. Den blå streg markerer vist, det areal de bestråler indenfor, de grønne streger markerer et eller andet andet, jeg ikke lige fangede. 😂 Sjovt er det i hvert fald at se sig selv indefra!

Jeg fik også min egen plads med mine egne til, som jeg skal bruge hver eneste dag!

B0B3956D-46E4-4DA8-BC92-762982A3EAFF.jpeg

Jeg kan ikke mærke den store foreskel omkring det bestrålede område, kun at det føltes lidt anderledes lige under huden. Men der går normalt 10-15 dage, før man mærker noget, ifølge radiologen.

Jeg er lidt nervøs for, hvor meget det rammer mine lunger, allerede i dag synes jeg, at jeg har lidt kriller. Kort tid efter strålebehandlingen var jeg på arbejde og skulle kalde et barn til mig, men pludselig knækker og forsvinder stemmen, jeg bliver fuldstændig hæs og det gør ondt i hals og lunger, som om noget krætter i dem. Jeg har hørt fra en, som også har været i strålebehandling, og hun har fortalt, at hun også mærkede det i lunger og hals, mens hun fik behandling, men efterfølgende gik det væk, så jeg håber mit også går hurtigt væk igen.

Turen går til Næstved i morgen igenigen og de næste mange dage. Og så er jeg færdig præcist 2 dage før jul – det bliver verdens bedste julegave!

-Clara 💜

Reklamer