De fleste forbinder nok kræftbehandling  med kemo, en skaldet hoved og kvalme. Men det er faktisk meget forskelligt, hvilken form for behandling kræftpatienter får. Jeg selv – ja jeg får stortset hele pakken af den “traditionelle” behandling, altså kemo, stråler og operation. Men der er også lavet mange andre behandlingsmetoder end kemo- og strålebehandling.

Jeg tror måske også kun, det er de færreste, der ved, hvad kemo og strålebehandling helt præcist er. Jeg har i hvert fald mødt en del gennem mit forløb, som godt har vidst at kemo- og strålebehandling er noget, man bruger som behandling mod kræft, men det er faktisk de færreste af dem, som ved hvad det helt præcist er, hvordan det fungerer, og hvad det giver af bivirkninger. Operation er også en behandlingsform, men det tror jeg lidt flere kan forholde sig til, da mange selv har prøvet at blive opereret eller har en nær, der har.

Hvad gør de?

Men hvad er det kemo, og de der stråler egentlig kan gøre? Tja, kemo tror jeg de fleste af jer er ved at have styr på – ellers bør I læse de sidste 50-100 af mine blogindlæg, så skulle I gerne vide det. 😅 Strålebehandling er en lidt anden størrelse, og det vil jeg forsøge at gøre dig klogere på i det her blogindlæg og i løbet af den næste måneds tid.

Hvad er strålebehandlingen?

Strålebehandling i korte træk: stråler kan man bruge til at dræbe kræftceller i et lille begrænset område af kroppen. Det kan også forebygge at kræften opstår igen. I mit tilfælde er det hele mit ar på venstre side og godt op under armhulen der bliver bestråler – det skal nemlig helt op til de lymfer, der ligger lidt længere oppe end dem de opererede ud ved operationen i maj. Stråler er derfor, modsat kemo, kun koncentreret et sted på kroppen, mens kemo kommer rundt og renser ud i alle afkroge af kroppen.

Hvordan er bivirkningerne forskellige?

De to behandlingsformer påvirker derfor kroppen på forskellige måder. Flere bliver rigtig dårlige og får kvalme af nogle former for kemo, nogen taber håret og andre bliver søvnige. Mens strålebehandling mere giver lidt en forbrændt fornemmelse på det bestrålede område, efter nogle behandlinger. Nogle bliver også enormt søvninge af stråler, mens andre intet mærker. Men den der kvalme er noget, det for de fleste hører kemobehandlingen til. De daglige besøg på sygehuset under strålebehandlingen kan også virke trættende, specielt hvis man har et stykke derhen.

E957C4EE-863A-4BF4-97EC-57C2E52D753D.jpeg

Mit indre:

I dag fik jeg lov af mine søde strålebehandlere (radiologerne) at tage nogle billeder, af det de laver. Jeg er jo så mega nysgerrig på, hvad der sker, og hvad min behandling helt præcist går ud på. Derudover synes jeg også, det er lidt sjovt at se, hvordan jeg ser ud indeni. Stregerne markerer områder, hvor de skal få strålerne til at ramme, og områder hvor strålerne helst ikke må ramme. Hvis man kigger på billedet øverst til højre, så tænker jeg, det er “bilen”, de gerne vil ramme indenfor, mens de gerne skulle undgå mine lunger og den store “bold” bilen kører ind i (min knogle). Og helt ærligt? Har jeg så ikke nogle ret så flotte ribben? 😜

 

Hvordan styrer radiologerne det?

Da det er stråler, jeg får, skal væggen mellem mig og radiologerne være tyk af bly(som blokerer for strålerne), så de ikke bliver udsat for stråling, derfor kan de kun holde øje med mig med overvågningskameraer. Jeg får også sat en lille dims også brystet så det kan holde øje med, om min brystkasse løfter sig nok, når de stråler. Jeg skal nemlig trække vejret ind og holde det, mens de stråler, på den måde stråler de så langt væk fra lungevævet og alt det andet, de ikke vil ramme.  De tandet billede ovenfor,er det program, de bruger til at få strålebehandlingen til at fungere som den skal.

DA72972E-A7E2-4FB0-A73E-DB18F9BA6581.jpeg

Hvordan foregår det?

Det her er så det store monstrum af en maskine, jeg ligger i hver dag. Jeg skal ligge fuldstændig ens hverdag. Radiologer starter derfor med at rykke på mig, indtil de kan se at jeg ligger helt som dagen før. Det kan de ved hjælp af de prikker de har tatoveret på mig, derefter må jeg overhoved ikke røre mig. Derefter ligger de den “kolde, klamme og klistrede” lag silicone på mit ar, så strålerne rammer korrekt. (Læs evt. om dette i blogindlægget her.) Så bliver jeg kørt op under stråleapparatet – ca. 20cm. Fra den runde plade for oven(se billedet). Derefter går radiologerne ud af rummet. Først sætter de maskinen til at tage røngtenbilleder med maskinen “arme” – som er de klodser, der er i hver side af maskinen. Derefter får de maskinen til at dreje rundt om mig og stråle ind fra forskellige sider.

Hvor langt er jeg?

I dag har jeg fået min 3 strålebehandling, jeg kan godt mærke, at der er noget, der arbejde under min hud allerede nu, og så føler jeg mig også mere udmattet end før. Men der skulle gerne gå nogle gange endnu, før jeg mærker en forbrændthed på området. Jeg skal ind og have stråler alle ugens hverdage i 5 uger.

-Clara💜

Reklamer