Tilbage i juni søgte jeg erstatning hos patienterstatningen, da jeg ikke synes, jeg blev undersøgt grundigt nok på Ringsted sygehus, da jeg var inde og få undersøgt knuden i venstre bryst første gang i 2016. Noget må i hvert fald have gået galt dengang, når de opdager kræft i selv samme knude i år.

Efter en lang undersøgelse af sagen fik jeg endelig svar i torsdags – AFVIST!

Jeg havde godt set den komme, da jeg have læst vurderingen af en overlæge, som allerede havde dømt mig ude. De havde simpelthent for lidt at gå ud fra. De havde kun lægens beskrivelse af undersøgelsen, intet andet. Hun skrev, at ud fra 2016-lægens vurdering af knuden, havde han fulgt retningslinjerne, det mener hun i hvert fald… men hun skrev også, at det var svært at vurdere, da hun kun havde hans beskrivelse, at gå ud fra og ingen billeder.

Jeg har valgt at gå videre med sagen, jeg har derfor snakket med en advokat, der har specialiseret sig i lignende sager. Han forklarer også at min sag er lidt speciel, da de kun har en beskrivelse af en ultralydsscanning at gå ud fra. Men han anbefalede mig at anke sagen selv til (ankenævnet – tror jeg det hedder), men han gav mig nogle råd med på vejen. Det er nemlig for dyrt for mig, at de hjælper mig. Men hvis min sag så bliver afvist igen, kan han søge midler, til at få mine sagsomkostninger dækket, så vi kan få sat sagen for en domstol. Men jeg håber nu, at sagen bliver godkendt af ankenævnet. Og så håber jeg, at de undersøger sagen noget grundigere end patienterstatningen gjorde!

Jeg er i hvert fald helt klar på at anke sagen, jeg kan slet ikke forstå at patienterstatningen kan afvise min sag i første omgang, så jeg kæmper videre! 💪🏼

-Clara 💜

Reklamer