Efterbehandlingen er meget snart slut, så nu er jeg ved at være klar til næste step; At få fjernet højre bryst forebyggende. Efter en del ture ind til Rigshospitalet den seneste måned, har vi endelig fået på plads, hvad der præcist skal ske og hvornår. Vi er blevet enige om, hvordan mine bryster skal rekonstrueres, og jeg fik det næsten, som jeg vil have det. Jeg bestemmer selvfølgelig helt selv, hvad der skal ske, men jeg må også lytte til lægernes råd.

Operationen skal stå i starten af januar, jeg vil nemlig gerne have det “overstået” så hurtigt som muligt. Det bliver en længere proces, men det skal nok blive godt. Det bliver nok også ret smertefuldt, men jeg blev enig med kirurgen og sygeplejersken om, at efter alt det jeg har været igennem, kan jeg sagtens klare det her også.

Jeg vil gerne forklare lidt mere detaljeret, hvad der skal ske – i hvert fald så godt jeg kan. Men jeg må også advare om, at det ikke lyder lige lækkert i alles øre, og der vil også være nogle billeder, som kan være grænseoverskridende for nogle.

Selve operationen

Efter kirurgen har tegnet en masse streger på mig, skal jeg ned på operationsstuen. Jeg bliver så lagt i fuld narkose.

hqdefault

Først ligger brystkirurgen et snit omkring brystvorten, hvor han/hun fjerner alt brystvæv. Herefter tager plastikkirurgen over. Hun laver en lille “lomme” under min brystmuskel, hvor hun sætter en ekspander ind.

En ekspander er et midlertidigt implantat, med et kammer, man kan fylde saltvand i.

brystrekonstruktion-kraeftbehandling-udlandet

 

Når ekspanderen sidder hvor den skal fylder hun en smule saltvand i, men hun fylder kun lidt i.

 

Plastikkirurgen sætter muligvis et dræn i. Altså en slange, som går fra siden brystet og ud til en pose. Der kan nemlig godt ophobe sig noget væske ved rundt om ekspanderen, og det kan få ekspanderen til at dreje, og det kan genere helingprocessen, derfor er det smart med et dræn, som man føre væsken væk. Men det er kun måske, plastikkirurgen ligger et dræn. Undervejs kan det godt være, jeg får lagt et urinkateter, men det afhænger lidt af, hvor lang tid operationen tager. Derudover ligger plastikkirurgen nogle gange et smertedræn/drop, så man efter operationen kan sende smertestillende direkte ind i brystet. Men det er også kun måske, jeg får det. Når de er færdige inde i brystet, syer de sammen igen, og så får jeg en streg hen over brystet – og min brystvorte vil være væk…

Efter operationen

Her vil jeg blive kørt tilbage på afdelingen, medmindre jeg får brug for at komme forbi opvågningen først. Det regner jeg med, jeg skal, for det er sket begge de gange, jeg er blevet opereret før. 😅 Når jeg så vågner, vil jeg have en stram BH på, som støtter og holder implantatet på plads. Jeg vil også have en sele henover brystet, som holder ekspanderen nede – ellers kan den finde på at smutte op mod halsen. 😂 Jeg må heller ikke løfte armene højere end til albuehøjde. Hvis de lagde et karteter under operationen, vil jeg muligvis stadig have det lidt efter operationen. Derudover vil jeg muligvis have 1-2 siddende. Så jeg komme til at ligne, jeg ved ikke hvad! 😬

Hvornår bliver jeg udskrevet?

Hvis jeg har dræn, kan jeg først blive udskrevet, når man kan tage drænet ud. Man vurderer også, hvor mange smerter, jeg har, og hvis jeg har for mange, skal jeg vente med at blive udskrevet. Nogle bliver udskrevet samme dag, andre er indlagt 1-3 dage. Jeg regner med at blive udskrevet enten samme aften eller morgenen efter operationen, sådan var de også med de sidste 2 operationer – jeg ved godt det ikke kan sammenlignes. Men hvis jeg nu ikke får lagt dræn, så tror jeg hurtigt, jeg vil udskrives – for smerterne er jeg ikke så bange for. Jeg har prøvet at have samtlige galdestensanfald, så jeg tror min smertetærskel er ret så høj. Hvis jeg får lagt dræn, må jeg selvfølgelig vente på, at de er klar til at blive taget ud, men det tænker jeg ikke bliver det store problem. For ved den første operaton, da jeg fik fjernet hele venstre bryst, ophobede der sig næsten intet væske under arret. Men igen, det kan selvfølgelig ikke sammenlignes. Jeg tror dog, at jeg er ved at kende min krop ret godt nu. 😉

Efter jeg bliver udskrevet

Der skal jeg være på smertestillende, indtil de værste smerter er væk igen. Jeg skal være sygmeldt 2-4 uger efter operationen, og så skal jeg have en sele siddende henover brystet både nat og dag i 2-3 uger, derefter må jeg gerne tage den af om natten. Ca. 3 uger efter operationen skal jeg ind på Rigshospitalet igen og få fyldt mere saltvand i implantatet. Jeg får fyldt væske i ca. en gang om ugen efterfølgende, indtil mit bryst har samme størrelse som nu. Måske der kommer til at gå mere end en uge imellem, da jeg ikke har travlt med at fylde det op, for der går et år, før de gør mere. Jeg skal nemlig have ekspanderen siddende i et år, indtil jeg kan få rekonstrueret mit venstre bryst om et år.

Om et år starter vi også rekonstruktionen af det venstre bryst. Når begge bryster har en tilpas størrelse, skifter de ekspanderen ud med et blivende implantat. 3 måneder efter kan jeg få lavet nye brystvorter. maxresdefaultJeg har set flere billeder, og det er faktisk blevet nogle pæne og vellignende resultater. Brystvorterne kan de lave med lokalbedøvelse. Der laver de bare et lille snit i huden, snor den sammen og syr en masse. Så er “dutten” lavet. og derefter skal der gå nogle måneder og så kan man få tatoveret det brune omkring. Og så ligner det egentlig en normal brystvorte igen.

Der er laaaaaang vej, indtil jeg har to bryster igen, som ligner bryster. Så vidt jeg kan regne ud tager det nok mellem 1,5-2 år, før jeg er helt færdig. Men sådan er det. Jeg har altid fået at vide, at man “skal lide for skønheden”, og nogle ting kræver “blod, sved og tårer”. Jeg har altid undret mig over de udtryk, men nu giver det mening! Jeg glæder mig i hvert fald til, at jeg kan kende det hele lidt igen.

Hvis du ikke blev skræmt væk af beskrivelsen og tilmed blev mere interesseret i at se, hvordan sådan en operation kan foregå, kan du se en video i dette link: her. Du kan også finde mange flere videoer på youtube.

-Clara 💜

Reklamer