Nu er operationen vel overstået. I går fik jeg fjernet alt brystvævet og min brystvorte. Jeg fik sat en ekspander, et smertekarterer og et dræn ind.

9B0C8238-E948-4C9C-A443-8AA95080F9C6

Jeg vil gerne fortælle jer om hele min oplevelse, men først må jeg lige advare om, at det kommer nogle billeder, som godt kan være lidt ubehagelige for nogle. 😊

Inden operationen:

Jeg mødte op på Rigshospitalet i tirsdags ved middagstid. Først spise jeg lidt frokost sammen med andre unge kræftramte oppe i Kræftværket – det var virkelig hyggeligt. Derefter var jeg først oppe på brystkirurgisk ambulatorium, her snakkede jeg med min kontaktsygeplejerske og fik lidt mere at vide, om hvad der skulle ske. Bagefter skulle jeg ned og snakke med en narkoselæge.

Hos narkoselægen kunne jeg ellers opremse en laaang liste af alle de ting, jeg ikke kan tåle mere, og hvor de bare IKKE må ligge drop. De vil nemlig helst ligge drop i venstre hånd, da man ligger drop i den modsatte side, af der hvor man opereret, men det må de ikke, for sidst de gjorde det, fik jeg lymfødem i hånden. Så droppet skal sidde i højre hånd. Plastrer kan jeg heller ikke tåle, så det måtte de bruge så lidt af som muligt. Latex kan jeg heller ikke tåle, så de skulle bruge nogle specielle handsker. Derudover har jeg et kæmpe sår – nærmest brandsår i armhulen pga. strålebehandling, så de blev derfor nødt til at give mig en masse antibiotika under operationen, for at undgå infektion.

e0f6d7bf-9a2d-4f5d-a998-9d97abd51aa4.jpeg
Fra strålebehandlingen

 

Operationen:

Onsdag morgen møde jeg op på brystkirurgisk afdeling kl. 7.15, jeg var den første på programmet, så allerede da jeg kom, skulle jeg skifte til operationstøjet. Så der fik jeg igen de yndige støttestrømper på og et par grønne bukser udenover – jeg skulle nemlig selv gå ned til operationsgangen – og så skal støttestrømperne jo forblive sterile hele vejen derned – derfor de grønne bukser. Jeg skulle også have de sexede sygehusunderbukser på og en skjorte. Jeg fik også nogle smertestillende og kvalmestillende piller. Både brystkirurgen og plastikkirurgen kom ind og tegnede på mig. Klokken lidt over 8.00 gik jeg ned på operationsgangen. Efter lidt tid blev jeg hentet af operationssygeplejersken. Jeg kommer ind på stuen, får de grønne bukser af, og ligger mig op på det opvarmede operationsbord. Sygeplejerskerne ligger mig tilrette og ligger et drop i min HØJRE hånd. Anæstesisygeplejersken snakker til mig hele tiden, og forsøger at flytte mit fokus. Jeg fortæller, at jeg er lidt nervøs for om de kan bedøve mig ordentligt – ved første operation måtte de jo give mig noget gas, før jeg faldt i søvn. Men det mente sygeplejersken ikke var nødvendigt.

Da jeg skulle bedøves fik jeg først en maske med ilt over munden, min søster tog mig i hånden, og pludselig gik jeg i panik, min puls steg helt vildt, det hele bippede, jeg hører anæstesilægen sige: “hvorfor stiger pulsen sådan”. Og så opdager anæstesisygeplejersken, at jeg græder og hyperventilere en smule. Hun får heldigvis hurtigt ro på mig, og de skynder sig at bedøve mig. Der går ikke lang tid, før jeg mærker varmen i halsen og brystet og så ved jeg godt, at jeg vil falde i søvn inden for få sekunder. Jeg skyndte mig at tænke på Nepal og smukke rismarker i bjergene. Og så sov jeg.

Efter operationen:

Kort tid efter hører jeg anæstesisygeplejersken sige mit navn, og jeg vågner på operationsstuen, jeg følte at hun vækkede mig midt i en god drøm. Jeg når lige at høre hende sige, at hun tage luftdimsen ud af min mund. Og så faldt jeg i søvn igen, og vågnede først, da jeg lå på opvågningen. Jeg bedte med det samme om en filuris – det er det bedste når, man vågner efter en operation! Jeg spørger sygeplejersken, hvad klokken er. Den er lidt i 12, så jeg kan regne ud at operationen tog ca. 3 timer, så alt må have gået som det skulle. Jeg hører lige sygeplejersken sige, at alt gik fint, og at de ingen tumorer fandt i brystvævet, så det er rigtig godt – det bliver stadig sendt hen til patologerne, som undersøger det nærmere, men de regner ikke med, at der er noget kræft tilbage i brystvævet. Mine forældre kommer ind, men jeg falder næsten i søvn, med filurisen i munden, så jeg får en papskål, jeg kan ligge den ned i, så jeg kan sove lidt. Mine forældre går ud igen, men så vågner jeg helt op, jeg får spist filurisen, og siger jeg gerne vil tilbage på brystkirurgisk afdeling.

9f2b1427-8a39-4c63-ac0c-16abb98344d7.jpeg
I opvågningen

Efter lidt tid gør sygeplejesken mig klar. Først skal jeg tisse, hun undrer sig lidt over det, for jeg havde haft tissekarteter i under hele operationen. Hun scanner så min blære, men hun kan ikke rigtig se, hvor meget der er i den. Og da jeg ikke hverken kan eller må rejse mig, må jeg få et bækken op i sengen, så jeg kan tisse, mens jeg ligger ned. Lidt grænseoverskridende, men jeg prøvede det også tilbage i maj ved første operation, så det var okay. Derefter kom der en meget snaksagelig portør, som jeg måtte være vejviser for, da han kun lige var startet som portør i tirsdags og kunne derfor ikke finde vej. Men vi fandt det til sidst, og så kunne jeg endelig få lidt ro på igen.

Jeg var overrasket over, hvor få smerter, jeg havde, men jeg var selvfølgelig også godt dopet med smertestillende. På brystkirurgisk afdeling så jeg arret og de to slager, det hang ud af mig. Smertekarteteret lige under brystet og drænet ude i siden af kroppen. Arret var helt fint, jeg var noget fladere over brystet, end jeg havde regnet med. Jeg have en masse gache under bh’en, som snød med størrelsen. Men jeg synes nu, det hele så meget pænt ud, men jeg skal lige vende mig til, at jeg er helt flad over brystet. Jeg må heller ikke løfte højre arm mere end 90gr. for så kan implantatet finde på at smutte op til halsen, og det må den ikke. Men jeg kan heler ikke bruge armen så meget, for så får jeg ondt.

FE19A9F6-DAFD-4E2E-B5DD-1A6813B5ECF1.jpeg

Jeg kedede mig lidt det hele eftermiddagen, der skete intet på afdelingen. De to kirurger, der havde opereret mig, kiggede lige ind forbi mig, og fortalte, at alt var gået, som det skulle, at arret var helt fint, og at der ingen blødning var. De var også lidt imponeret over, hvor lidt væske der var i mit dræn – men det er kun godt! Mine forældre var på besøg hele eftermiddag og om aftenen kom min søster og hendes kæreste, og så tog mine forældre hjem. To af mine forældres venner kom også et lige smut forbi.

B75C6F96-FCA0-4158-B191-8FECD4AACD53

Lidt i 20.00 skulle jeg flyttes ind på plastiskkirurgisk afdeling, da brystkirurgisk afdelingen har lukket om natten. På plastikkirurgisk afdeling kom jeg til at ligge ved siden af en sød pige på 20 år. Det var rart endelig at ligge sammen med en jævnaldrende. Aftenen blev alligevel ret god, selvom jeg havde frygtet, at jeg ville kede mig rigtig meget. Kort tid efter jeg var kommet til rette, spurgte jeg sygeplejersken om lov til at gå op i kræftværket – og der er altså et stykke, for jeg lå i opgang 3 og kræftværket er i opgang 5. Hun synes jeg var lidt overmodig, men gav mig lov, hvis min søster og hendes klæreste gik med. Så det gjorde vi – jeg blev pakket godt ind i en badekåbe, så jeg kunne dække drænet lidt til. Det var hyggeligt oppe i kræftværket, men efter 20 minutter havde jeg meget ondt, så vi måtte gå tilbage. Efter lidt tid tog min søsters og hendes kæreste hjem. Jeg snakkede derefter med pigen på stuen, og det viste sig at vi havde en hel del til fælles – dog var hun der ikke for at få fjernet sit bryst – hun var der af en anden grund. Jeg faldte i søvn allerede ved 00.30, vågnede igen ved 4-tiden, faldt i søvn igen og vågnede ved 6-tiden, her fik jeg smertestillende ind i min smertekateter. Så jeg sov faktisk overraskende godt.

I dag kom plastikkirurgen ind og så til mig igen, der var stadig næsten intet væske i mit dræn, så det var lige før, hun overvejede at tage det ud i dag, men hun skulle lige se på det i i løbet af dagen. Derefter gik jeg over i kræftværket igen, her sad jeg lidt, indtil det gik op for mig, at det var længe siden, jeg havde fået smertestillende, så jeg havde meget ondt. Heldigvis var den søde ungekoordinator Maiken der, og en anden fyr med kræft og hans kæreste. Jeg begyndte helt at græde, af smerte, så fyrens søde kæreste fulgte mig tilbage op på min afdeling, hvor jeg fik sprøjtet noget smertestillende ind i karteteret. Så travede vi ellers tilbage til Kræftværket, hvor jeg kunne fik en lækker frokost. Derefter tog jeg tilbage på afdelingen igen. Og så var jeg også bare træt. Kort tid efter kom flere sygeplejersker ind til mig. Plastikkirurgen kom også ind igen, og sagde at jeg bare kunne blive udskrevet, men at hun for en sikkerhedsskyld ville lade drænet blive siddende indtil i morgen. For det er meget usædvaneligt, at man tager drænet ud allerede dagen efter operationen. Hun fortalte også, at hun kun havde fyldt 50mL i drænet, normalt fyldet de mere i, men jeg skal have implantatet siddende i et år – hvilket er noget længere tid end de fleste andre. Så derfor behøver det ikke komme så meget i endnu, det gør også at jeg har færre smerter, for så er brystmusklen ikke udvidet så meget, hun var også bange for, at der vil gå infektion i, og så er det bedre, at det ikke er så meget i elspanderen. Derefter kom sygeplejersken og fjernede mit drop i hånden og smertekarteteret. Jeg fik og en ny bh på, da det havde blødt en del, fra der hvor slangen til smertekarteteret sad i. Det gjorde pænt ondt, både at få smertekarteteret ud, men også at få den nye bh på. Men det lykkedes, og jeg blev udskrevet.

I morgen tidlig skal jeg måle hvor meget, der er i mit dræn, og så skal jeg ringe op til afdelingen mellem 8-9, hvor de så vurderer, om de vil fjerne drænet – ellers skal jeg have det siddende til på mandag. Så jeg håber meget, det kan komme ud i morgen! Og efter det kan jeg endelig komme helt hjem igen.

 

Lige nu har jeg det fint, jeg er på antibiotika, pamol og gabapentin, så jeg er godt dækket ind. Men jeg har stadig en smule smerter, men de er til at holde ud, jeg kan bare ikke gå for lang, jeg skal helst ligge ned. Men det lykkedes da, at kommer ud at spise her til aften, og min søster og jeg jeg fik dækket drænet fint til, så man ikke kunne se det. Nu er jeg træt og faldet meget snart i søvn. 😅

-Clara💜

 

Reklamer