Det er nu 1 måned efter operationen, jeg har stortset ingen smerter, jeg har kun lidt gener, fordi jeg har overbelastet venstre skulder og så er bevægelighed lidt nedsat i højre skulder. Men ellers klager jeg ikke. 😂🍑🍑

 

32F3F71E-2152-4185-A804-0195D893CBDA

50 ml blev til 100 ml. Jeg er flad, men fabulous! 😂 Det vokser stille og roligt, men jeg er lidt nervøs for, om de bliver så store, som jeg ønsker dem. Altså man kan godt se tydelig forskel fra 50-100 ml., men jeg skal kun have 400-450 ml. i i alt – og de udvider dem mere end den størrelse de får til sidst – at de ligger er mindre implantat ind, end det de udvider den til. Men jeg må jo bare vente og se. Jeg skal have fyldt i 4 gange mere med 2-3 ugers mellemrum, så jeg når lige at få det fyldt inden jeg skal til Nepal.

Flere har undret sig over, hvordan der fyldes væske i implantere, og jeg det kan godt forstå, for det virker da også lidt mystisk, for jeg er jo syet helt sammen, og der er ikke nogen slanger eller noget. Men ekspanderen (implantatet) har en smart magnetmembran på forsiden(se billede), som ligger lige bag min brystmuskel. Så man kan sætte en aflang rund magnet uden på mit bryst (se billede), som står lodret, når den er udenfor membranen. Og så markerer de stedet, og så stikker de en kæmpe kanyle ind igennem min brystmuskel, og så trykker de væske fra en 50 ml. stor sprøjte ind i ekspanderen. Det ser alt sammen meget voldsomt ud, men det er ikke så slet, for jeg kan stortset ikke mærke at de stikker mig, fordi jeg er så følelsesløs i området. 😅

5B7F6BBF-3FCC-4B7B-8CBE-F51FCDC1F104.jpeg

Mit hår er blevet så langt, at jeg kan sætte det, og det stritter!!! 😄 Det er en rar følelse. Jeg har tænkt mig, at holde mit hår kort noget tid nu, for jeg er egentlig ret glad for det.

Jeg er ENDELIG begyndt at træne igen, og GUD hvor har jeg savnet det! Jeg træner dog med forbehold, for jeg kan ikke belaste brystmusklen så meget endnu, heldigvis har jeg nogle dygtige instruktører i aktiv velvære, som hjælper mig!

Og så må jeg snart arbejde igen. Jeg skal helst vente til 6 uger efter operationen med at arbejde, men jeg synes, det hele går så fint, så jeg starter bare, når arbejdet har brug for mig. Efter min rejse starter jeg helt op igen, og tager de vikartimer, jeg kan få. Jeg kan slet ikke vente, nu kan jeg ENDELIG ENDELIG starte rigtigt igen. Der har været så meget de sidste måneder, som har gjort, at jeg måtte udskyde det flere gange, men nu ser det ud som om, at det lykkedes!

122CF625-2C06-4435-B36B-DD015573D927.jpeg

Snart skal jeg endelig ud at rejse igen, det er den første tur, efter jeg blev syg, og nu er jeg endelig kræftfri, så kan og må jeg godt rejse igen. Jeg skal ned i varmen -eller forhåbentlig bliver det lidt varmt, men vejrudsigten er lidt svingende. 😅 Der er heller ikke så længe, til jeg skal til Nepal, men det er ikke de eneste rejser, jeg skal på, for nu har jeg tilføjet endnu en destination til kalenderen. Rejsen til Geneve med min veninde Monica, blev jo desværre ikke til noget sidste år. Men nu skal vi på et velfortjent spaophold i en anden storby i Europa, som er særligt kendt for sine spaer og termiske bade, derudover går der en kæmpe flod gennem byen, og så skulle byen være ret smuk og fyldt med kultur og historie i en moderne scene! Du kan sikkert gætte, hvor det er – se evt. billedet over teksten. 😃

Efter opholdet i Budapest skal jeg kun tælle 3 måneder frem til et langt højskoleophold, forhåbentlig på Vallekilde højskole, jeg skal til at tilmelde mig inden så længe, og så er det bare at vente! Jeg har søgt en masse legater, som gerne skulle hjælpe mig med at dække det meste af opholdet, da jeg efter 8 måneder uden nogen særlig indkomst ikke selv har alle pengene til højskolen. Fornyligt fandt jeg nemlig ud af, at der heldigvis er rigtig mange fonde, der gerne vil støtte sygdomsramte og økonomisk trængte, så jeg kan få mine drømme opfyldt!

Jeg har lige søgt ind på sygeplejestudiet i Odense på kvote 2, og jeg er ret sikker på at komme ind – men jeg har også søgt i Vejle, for der får jeg helt sikkert en plads, hvis Odense ikke går.

Så jeg er så småt ved at vende tilbage til en normal hverdag igen med normale aktiviteter og rutiner. Og det føles skønt! Inden jeg blev syg, drømte jeg om at kunne sove længe hver dag uden nogen forpligtelser, nu har jeg haft det sådan i en hel måned, fordi jeg hverken kunne træne, arbejde eller noget andet fysisk krævende… og jeg var træt af det allerede efter 1,5-2 uger. Jeg har vist for meget krudt i røven til det fis. 😂 Så nu bliver det godt at få noget at bestille igen! 😅

-Clara 💜

Reklamer