I dag har jeg været på Herlev Gymnasium og holde 2 foredrag med UngKræft. 😃

De sidste par uger har jeg skrevet hele mit behandlingsforløb ned, valgt de relevante dele ud og samlet 6,5 måneds op- og nedture på kun 4 sider. Det fedeste ved det her foredrag er heldigvis, at jeg INTET kan sige forkert, for det er min historie og det er mig der kender den bedst! Så det var egentlig ret let at skrive foredraget, der er rigeligt at fortælle om, så det blev selvfølgelig kun en brøkdel af min historie, men forhåbentlig for jeg lov at dele mange andre sider af den ved andre lejligheder.

00D2A864-D97C-4FC7-890A-3CE7B6ADFDF5

I toget på vej til Herlev øvede jeg mig en sidste gang på foredraget, midt i det hele begynder min søde veninde Anne og fortælle hvor stolt hun er af mig, min mor skrev også en længere besked om hvor stolt hun er af mig, så jeg sad bare og flæbede i toget – folk må have tænkt at den var hel gal. Men det var bare af glæde, sådan helt indefra. Det betyder så meget for mig, det er drivkraften i alt jeg har klaret og alt det jeg gør. Og det giver mig så meget selvtillid og gå-på-mod. Jeg kan mærke jeg får så meget støtte fra alle sider lige nu, og det gør at jeg endelig kan mærke glæden helt dybt indefra igen! ☺️

Nå, men nu til foredraget. 😅 Først fortalte 2 fra UngKræft om deres vigtige arbejde, og hvorfor det er vigtigt at have fokus på det. Derefter skulle jeg på og fortælle min historie. Ved første foredrag, kunne jeg godt mærke nervøsiteten lidt, mine hænder rystede lidt, men så snart min stemme strømmede ud ad højtalerne var det den eneste lyd, man kunne høre. Alle gymnasieeleverne var mussestille, og det gav mig ro på. Det blev pludselig rart at stå og høre sin egen stemme, høre min selvsikkerhed, for jeg kunne min fortælling udenad. Jeg hørte mig selv fortælle min egen historie og det føltes godt!

33005a5b-6881-4cde-bad3-0b676c0a5776-e1521737144264.png
Jeg har ikke fået fat i billeder for foredraget endnu, så jeg har snuppet det her fra UngKræfts Instagram historie. I får flere billeder, når jeg har flere.

Andet foredrag var mine hænder helt rolige, det overraskede mig lidt. Jeg forsøgte at være lidt sjov ind i mellem, men der var ingen af eleverne der grinte, jeg tænker emnet var for seriøst og for følsomt, til at de kunne grine. Men det blev til nogle fine spørgsmål efter foredraget. Jeg var lidt oppe og køre efter foredragene, det gav mig lidt et kick – jeg havde lige snakket foran 600 elever! Og nu har jeg bare lyst til at gøre det igen!

Jeg er virkelig glad for, at UngKræft ville have mig med, jeg er glad for, at jeg kan give dem lidt igen med de ting, jeg kan. Tak🙏🏽

-Clara💜

 

Reklamer