Der sker så mange gode ting for mig for tiden! Jeg kan næsten ikke følge med, men jeg forsøger at nyde det hele!😃

Jeg er lige kommet hjem fra 2 sjove og spændende uger i Nepal, næste weekend skal jeg på miniferie her i Danmark, og om 3 uger tager jeg til Budapest med min gode veninde Monica. Derefter skal jeg på rehabiliteringsophold i Nyborg sammen med en masse andre unge kræftramte i en uge, og i slutningen af maj skal jeg til Oslo med min kæreste.😍 Og her stopper det ikke, jeg har stadig mange flere planer på programmet!

Derudover skal jeg en masse med UngKræft, jeg har snart fået så mange spændende tilbud fra den, at jeg har været nødt til at sige nej til nogle af dem. En af de helt store ting, jeg skal sammen med UngKræft, er at deltage i folkemødet på Bornholm i juni – det glæder jeg mig vildt meget til!

Derudover er jeg blevet interviewet til flere studieprojekter, mine blogindlæg er også blevet brugt i flere studieopgaver, og det er altsammen meget spændende. Jeg glæder mig sådan over, at folk viser så stor interesse for mig, min historie og mit arbejde med bloggen.

Den seneste tid har været fyldt med meget glæde og kærlighed, men også med meget frygt og uro. For på trods af alt det glædelige, der er sket i mit liv, går jeg også og bærer på en forfærdelig frygt om, om kræften kommer igen. Ved selv den mindste smerte et sted i min krop, bliver jeg urolig, min træthed er også ekstra stor for tiden, og selvom jeg kan finde gode forklaringer på alt jeg føler, fjerner det stadig ikke frygten. For jeg ved da godt, at det bare er min galdeblære, der driller pga. alt den mærkelige mad, jeg har fået de sidste to uger, og jeg ved da godt, at trætheden skyldes jetlag, og omvæltningen fra konstant at være sammen med mennesker til at være alene. Men inde i mig stikker frygten stadig. Heldigvis skal jeg til scanning i næste uge og til kontrol om 3 uger – det giver mig forhåbentlig mere ro på igen.

83506D84-DC07-4BDE-96D7-43BC2AF67811

Men jeg vil vende lidt tilbage til min store tur til Nepal – den har helt klart været en af de helt store højdepunkter i mine sabbatår. Jeg rejste sammen med 20 andre mega flinke unge mennesker! Det var lidt af en oplevelse, at rejse alene afsted med 20 andre, jeg ikke kendte i forevejen. Men det kom jeg til! Allerede inden for den første uge, var vi rystet så godt sammen, at det føltes som om, vi havde kendt hinanden længe! Alle var også rigtig flinke til at tage hensyn til, at jeg havde været syg, og jeg derfor havde lidt ekstra udfordringer på trekkingturen.  Det blev til mange spændende samtaler om både sygdom, men også alt muligt andet! 😃

Vi fik os nogle oplevelser for livet, som vi nok aldrig glemmer. Der var de farverige gader i Kathmandu, men forskellige dufte fra røgelsespinde på hvert gadehjørne. Der var tøjforretninger, buddhaer, restauranter, smykkeforretninger, subs og meget meget mere. Bedeflagene hang hen over hvert en gade, og gadesælgere spillede falsk på deres små violiner. Templerne tronede flere steder i byen, igen med bedeflag hængende ned alle steder. Aberne klatrede rundt og stjal din is, og hundene løb frit rundt i gaderne. Alle kvinder og børn var klædt så farverigt og fint, og munkene vandrede rundt om templerne i deres orange kjoler. Der var små boder alle vegne, hvor du kunne købe alverdens ting, som du lige pludselig bare ikke kunne undvære.

Oppe i bjergene var der de smukkeste udsigter, de rødelige nuancer fra solnedgangen, lysene fra alle husene i dalen, lignede en smuk stjernehimmel, fuglene kvidrede til den smukke solopgang og sang en ny dag ind hver morgen.

Og jeg kan blive ved… men i stedet kan i få en masse billeder, der også sætter stemningen. 😃

-Clara 💜

Reklamer