Lavendelblomsten

For ung til brystkræft!

Juli 2017

Her kan I få et overblik over mit videre behandlingsforløb i juli måned. I denne måned skulle jeg rigtig havde været på Zanzibar hele måneden. I stedet brugte jeg måneden på at komme mig ovenpå min første kemobehandling.
Her begynder jeg så småt at få energi og overskud til både at tage til københavn, køre bil igen og besøge min arbejdsplads. Jeg snuppede endda en tur på vandski kort før den næste kemobehandling.
Inden min næste kemobehandling troede jeg, jeg vidste, hvad jeg kunne forvente… Det fortrød jeg vidst. Her på siden kan I også læse, hvordan 2. kemoforløb gik, og hvilken ting jeg sluttede den kemoperiode af med.

Hvis du ikke har læst om mit tidligere behandlingsforløb, foreslår jeg, at du går til siden Maj eller Juni. Siderne kan findes i menuen øverst på siden.

 

Jeg kom hårdt fra start:

Starten af juli måned var lidt hård. Tanken om, at jeg ikke skulle til Zanzibar, var ikke populær. På Zanzibar skulle jeg havde lært, hvordan man tager imod babyer ved en fødsel. Jeg skulle havde boet sammen med 19 andre piger fra Danmark, men samme interesse som mig. Så det var jeg noget trist og sur over, jeg ikke fik lov at tage med til. Men jeg besluttede mig for at tage ud og rejse til forskellige destinationer til næste år. I kan læse om Zanzibar her: I morgen drager jeg til Zanzibar…

I kølevandet på det, fik jeg en masse tanker om, hvordan jeg ville leve mit liv. Jeg blev bange for, om jeg nu kunne opnå de drømme, jeg havde før diagnosen, eller om jeg måtte finde på nogle nye. Jeg tænkte meget på børn, på fremtiden, og hvordan jeg kunne opnå drømme. Her fik jeg også mine gener undersøgt, det blev et led i mine tanker om børn. Læs om mine overvejelser her: Kan jeg få børn?, Genetisk undersøgelse og biopatHårtab, genetisk undersøgelse og fremtiden! og Følg dine drømme!

Her kan I også få et overblik over de sidste to måneder siden diagnosen: 2. måneder efter diagnosen!

 

Ugen optil næste kemo behandling:

En ny milepæl nåede jeg her i juli måned. Jeg blev skaldet – kun 5 dage før min næste behandling, kunne jeg begynde at hive hår ud ad hovedet. Hen over weekenden tog det fart og lige inden den 2. kemobehandling, havde jeg kun små mørke hår tilbage i nakken. I kan læse om hårtabet her: Lige om snart!!Hårtab, genetisk undersøgelse og fremtiden! og Håret falder!

Jeg slutter denne kemoperiode af med at stå på vandski. Jeg elsker at stå på vandski! Jeg har gjort det hvert år, siden jeg blev teenager. Sidste år nåede jeg det dog ikke, så jeg tænkte, at i år skulle jeg bare ikke gå glip af det! Jeg skulle op, også selvom jeg har en picc-line i armen og går i kemobehandling, så skulle det ikke holde mig tilbage! Og jeg var så glad! Det var skønt at stå på vandskiene, trods lidt bølger og trætheden som hurtigt tog mig. I kan læse om min vandskitur her: A day off!

Det var også her, jeg besluttede, at jeg ville gøre mere ud af det her bloggeri. Jeg ville blive ved med at blogge, jeg ville nå ud til folk og lave foredrag, fortælle om mit behandlingsforløb, og hvad man som kræftpatient går igennem. Jeg vil støtte andre, som går gennem det samme, og så vil jeg sætte mere fokus på brystkræft, for at bryde tabuerne omkring det. Alt dette vil jeg ikke kun gøre på, jeg vil også fortsætte med det, når jeg er færdig med det her behandlingsforløb. I kan læse mere om mine planer her: Jeg vil leve af det her!

 

2. kemobehandling:

Den 11. juli 2017 fik jeg min 2. kemobehandling. Jeg troede, jeg havde forberedt mig så godt, jeg kunne til denne kemobehandling. Jeg følte, jeg vidste, hvad jeg gik ind til… det gjorde jeg også, for jeg havde jo lige været igennem det en gang.. og så alligevel ikke, for denne gang var bivirkningerne noget mere hæslige! Læs om min anden kemobehandling her: Kemo i morgen!Jeg blev udsat! og Sikke en omgang i går!

 

Det er fuldtidsarbejde:

Fra dag 1 af, da jeg fik diagnosen, fandt jeg ud af, at det er fuldtidsarbejde at være kræftpatient. Der er blodprøver der skal tages, scanninger der skal laves, plastrer der skal skiftes, bivirkninger der skal forebygges, zoladex der skal indsprøjtes, lægetider der skal passes, kemo der skal ind, træning der skal passes og meget meget mere… Læs mere om det her: Det er fuldtidsarbejde!Jeg har sovet næsten hele dagen… og “Du har fået ny post fra Region Sjælland”

Der er også en del tanker i denne periode, jeg får heldigvis hjælp af min clairoyant Erna, som ser ind i min fremtid og beroligere mig med, at jeg nok skal blive rask og kommer til at nå, alt det jeg vil. Her når jeg også en milepæl mere, ved at jeg flytter op på mit gamle værelse igen. Jeg begynder også at overskride store grænser og får en enorm rejselyst. Læs om det hele her: Jeg stråler af kemo – ikke af kræft!Jeg har fået et glimt af min fremtid!Jeg er klar!I dag overskred jeg en stor grænse! og Jeg skal til Geneve! – desværre kom jeg aldrig til Geneve i denne omgang, da mit forsikringsselskab ikke ville dække mig.

 

Opturs-periode med kun en enkel afbrydelse:

Bloggeriet er selvfølgelig også en del af “fuldtidarbejdet”. I denne periode brugte jeg også en hel del tid på at blogge, og det blev til flere humoristiske blogindlæg, men stadig også mere eller mindre seriøse blogindlæg. Der var kun en undtagelse, og det var på en dag, hvor det bare overhoved ikke gik, som det skulle. Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet meget bedre til at være positiv og glad hele tiden, der kommer dog tidspunkter ind i mellem, hvor en mindre, men virkelig irriterende og uretfærdig ting kan slå mig helt ud. Du kan læse om den uheldige oplevelse, jeg havde her: “Det burde være ulovligt!” De seriøse og humoristiske blogindlæg kan du læse her: Jeg er blevet voksen på 2 måneder…Jeg vågner hver dag og er taknemlig for at leve!Jeg har sluttet fred! og Er jeg mon gravid – eller er jeg bare nervøs?

 

Rejselysten blev stillet en smule:

Jeg snuppede lige en smuttur til udlandet med min ven. Det var virkelig rart at komme lidt væk, og hen til et sted hvor ingen kender mig, og hvor det ikke handler om kemo og behandling. Jeg blev fyldt med ny energi, gode oplevelser og tunge shoppingposer. Læs med her, og se hvor vi tog hen: Jeg er stukket af til et andet land! og Jeg er stukket af til…??

Jeg besluttede mig her for, at jeg skal afslutte hver kemoperiode med noget sjovt og skørt. Sidste gang stod jeg på vandski, denne gang tog jeg på minitur til udlandet. Det bliver spændende at se, hvad jeg finder på i slutningen af næste kemo periode – det kan du læse på siden om august.

Nu troede jeg ellers jeg var klar til at få den næste kemo den 1. august, men alt gik ikke helt efter planen… Find ud af, hvad der skete på siden omkring august. Siden finder du i menuen øverst på siden. Menuen er oppe i højre hjørne, hvis du kigger med fra din pc. Hvis du kigger med fra din mobil er menuen øverst på siden i midten.

Reklamer
Reklamer
%d bloggers like this: